- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
30

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det første Indtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omgivelser. Her staar nu f. Eks. et dansk Skilderhus
under en majestætisk Kokuspalme, og dér gaar en dansk
Jens med sin sorte Madkæreste. Den spinkle, blonde
Infanterist ser løjerlig ud ved Siden af det firskaarne
Negerfruentimmer. Rundt om i Havens Gange, fra Gummi- og
Guajavatræernes fine Løv, akkompagnerede Tropefuglene de
Forelskedes intime Samtale.

Man standser og smiler hver Gang, man ser et
saadant Par.

I et lille, men ganske smukt Anlæg tæt ved Havnen
finder vi et uniformeret Orkester paa en halv Snes Mand.
Orkestret, der er anbragt paa en smuk Tribune og bliver
ledet af den militære Musikdirektør, Hr. Lars Sørensen,
foredrager med godt Sammenspil danske Melodier, medens
en voksende Strøm af Promenerende, fremmedtalende
Købmænd, Kontorister, Konsuler, Kreoler med deres smukke
Damer og danske Embedsmænd med deres Fruer bevæger
sig ud ad Byens Langelinje, der vel er mindre, men ikke
mindre skøn end Langelinje hjemme. Hvad der giver
denne promenerende Vrimmel dens ejendommelige Præg
er de elegante, gennemsigtige Damedragter, de danske
Uniformer, de mange farvede Ansigter, Negerammerne, der
hist og her danser rundt med Børnene, den danske Hr.
Justitsraad, der tilfører Troperne den besynderligste
Lavendelduft fra Frederik den VI.s Dage, og endelig overalt den
typiske, vestindiske Dameskikkelse med det fintformede,
falmede, trætte Ansigt, der udviskes og bliver borte i det
kridhvide Toilette.

Bagved Anlæget findes et Hotel, fra hvis Veranda der
er en herlig Udsigt: man tager Plads paa en af Rørstolene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free