- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
80

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„Men hvor bor De selv, Hr. Guvernør?"

„Her" — og ud over det flade Tag naaede vi et
nærliggende lille Hus, hvor Guvernøren havde et Sovekammer
og en hyggelig Salon. Nipssager og Billeder, der fandtes
rundt om paa Møblerne og Væggene, vidnede om en dannet
Mands Smag, men alt ialt var Lejligheden mindre elegant
end et borgerligt Hjem i Kjøbenhavn.

Derimod var Spisesalen nedenunder ret stor og fremtraadte
netop med en indbydende Opdækning til et halvt
Hundrede Personer. Guvernøren skulde samme Aften,
meddelte han, have Middag for Kolonialraadets Medlemmer,
samt for Komitéen til Indsamling af en Gave til
Kronprinseparrets Sølvbryllup.

„Desværre,“ ytrede han, „er Indbydelserne forlængst
udgaaede og enhver Stol optagen. Men jeg skal sé at
skaffe Dem en Plads.“

Vi takkede for denne gæstevenlige Opmærksomhed, og
virkelig sendte Guvernøren hen ad Aften en Indbydelse til
Hôtellet, men ved én af de Fejltagelser, der er almindelige
i Hôteller, hvor Oberkellneren er sort i Ansigtet, kom
Indbydelsen os for sént i Hænde. Desuagtet vilde det ikke
have været vanskeligt for os at give et omstændeligt
Referat af Middagen, thi om andet talte man selvfølgelig
ikke i Christianssted den næste Dag. Man refererede, hvad
der var blevet sagt og hvad der laa bag Ordene, og hvad
man havde faaet, og om det var godt, og hvem der havde
været med og ikke været med og af hvad Grund. Men
hvad man især med Stolthed refererede, det var, at Værten
i det mest kritiske Øjeblik havde skaffet Is.

— „Naa, hvad siger De saa om Guvernøren?“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free