Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Admiraler, der gaar i Land og spiser Guvernørens dyre
Middage, finder hun er morsomme, især naar de holder
Tale, men hun forstaar rigtignok ikke, hvorfor Danmark
holder Spisehus paa dette varme Sted. Naar hun kommer
til at tale med en rejsende Kjøbenhavner, smiler hun ad
det Hele, siger, at det er Humbug, men tilføjer, at man er
her, og naar man er her, maa man ikke blot synge med
i Koret, man maa ogsaa udvikle Stemmemidlerne og
tiltvinge sig en Stilling som Solist.
Og saa henrinder Aar efter Aar i den evige Sommer,
medens Bølgerne, lige mørkeblaa og lige lange, ruller og
ruller videre derude i det karaibiske Hav.
Og den lille blege Frues Ansigt faar tilsidst det skarpt
markerede Præg. Hun er bleven Moder og har halvt
voksne Børn.
Og nu aabenbarer hun en ny og stor Side af sin
Karakter.
Paa Øerne findes ingen højere Skoler, og selv om de
fandtes, vilde Negrene, hvad man har tilstrækkelig Erfaring
for, udøve en uheldig Indflydelse paa de hvide Børn. Saa
er der desuden ingen Stillinger og ingen Fremtid og —
hvad der særlig beskæftiger en kærlig Moders Tanke —
der er ingen passende Partier for en ung Dame.
Følgen er da den, at næsten alle Embedsmændenes
Hjem opløses, naar de første Børn er henimod
Tolvaarsalderen. Saa fører Moderen sit ældste Afkom hjem til
Kjøbenhavn, medens Faderen, der ikke er saa stærkt optagen
af Forretninger, bliver tilbage med de Smaa. Men det er
kun en krank Lykke. For Manden gaar det an, men
Moderen oprives af Længsel og rejser did igen og hid igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
