Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endelig sejlede ud i Nordsøen og fik et endnu forfærdeligere
Uvejr, var vi stakkels Soldater i den sørgeligste
Forfatning.
Der kan vel næppe tænkes noget mere imponerende
Skue end et oprørt Hav. Mennesker, der for første Gang
befinder sig om Bord paa et Skib ude mellem Bølgerne,
bliver uvilkaarligt grebne af en stor Angst. Vandene slaar ind
over Dækket. Sejlene smælder saa uhyggeligt mellem
Masterne, og gennem Stormens Tuden hører man
Kaptejnens Røst: „Stryg Stagfokken!“ „Opgi’ Storsejlet!“ og
andre saadanne Raab. Imedens sidder Soldaterne og
klynger sig fast til Provianttønderne, allesammen søsyge
og grebne af Rædsel over det Syn, de ser, naar de stikker
Hovederne op af Lugen. Dog, der maa en rigtig Skribent
til for at skildre dette Syn.
Fra den 27. November til den 24. December, altsaa
omtrent en Maaned, tilbragte vi i det mørke, stenhaarde
Rum, medens en uafbrudt Række af Storme tumlede om
med Skibet, og medens Trosser, gamle Støvler, Tøfler og
Skaffebakker rutschede om mellem vore forslaaede Lemmer.
Alligevel tabte vi ikke Modet. Skinnede blot Solen et
Øjeblik, glemte vi straks vore Lidelser. Vi var allesammen
glade Kjøbenhavnere, og saa længe der er Liv i en
Kjøbenhavner, er der Humør.
Den 24. December, Dagen til Juleaften, var omsider
oprunden. Vi befandt os et eller andet Sted udfor Afrika
og havde altsaa endnu ikke tiltraadt den egentlige Rejse
over Oceanet. I de foregaaende Dage havde Søen været
urolig, men lige hen mod den hellige Julekvæld blev det
bedre Vejr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
