- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
130

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Lastrummet op paa Dækket og levede i de følgende
Dage og Uger i et sandt Velvære.

Men det varede selvfølgeligt ikke længe, før vi blev
kede af det evige Driveri, og for at faa Tiden til at gaa
gav vi os til at spille Klink ligesom Drengene i
Kjøbenhavn. Det saá yndigt ud at se 50 skæggede Ansigter
om Janterne og Toerterne, og tidt hed det for Spøg:
„Drenge! Dér er Betjenten!“ Om Aftenen betragtede vi
Stjernehimlen, der er anderledes funklende her end i
Norden. Enkelte Stjerner skinner som Juveler og andre, der
staar lavt paa Himlen, kaster en bred Straalebræmme
hen over Havet. Og just som man stod og var fordybet
i dette Syn, kunde man blive opmærksom paa en Hval,
der drog igennem Vandskorpen eller paa en lille
Flyvefisk, der let sprang hen over Bølgerne. En saadan
Flyvefisk faldt en Nat ned paa Dækket foran Matrosen Lauritz,
der straks slog den ihjel og Dagen efter foreviste den i
sit Lukaf for 2 Øre og fik godt Besøg. Da ingen mere
vilde se den, solgte Lauritz Fisken til Nr. 31, som stegte
den og spiste den, efter at han havde klistret dens
gennemsigtige Vinger paa et af sine Dagbogsblade. Saadanne
Smaafornøjelser optog vor Tid.

Det var nu 2 Maaneder siden, vi forlod Kjøbenhavn.

Saa begyndte Havet at blive rigere paa Beboere. Ofte
saa vi Hundreder af Delfiner, der i flere Timer kunde løbe
om Kap med „Freja“, og hvor rap hun end var, saa kunde
hun ikke klare sig for disse plumpe Kolosser, der svømmede
som Fisk. Samtidigt var Havet opfyldt af guldgult Tanggræs,
der drev vester paa til Vestindien og var Genstand for
samtlige Rejsendes Opmærksomhed. Dagene fløj nu som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free