- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
140

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— hvad vi ikke kender hjemme — Skildpaddesteg er en
Hverdagsspise i Vestindien. Den almindeligste spiselige
Skildpadde er Greenbacks Turtle, hvoraf det grønne under
Bugskallen anvendes til Suppe, medens Filet’en steges som
almindelig Steg. Æggene har en ubehagelig sandet Smag.
Naar de er kogte, faar de Udseende af Æggeblommer. At
disse sædvanlig spises flækkede til den ægte Skildpadde,
kan maaske forklare Anvendelsen af overskaarne Æg til
vor forlorne Dito. Det ægte Skildpaddekød er tørt og
minder i Smagen om en stærkt stegt Flæskesteg. Oprigtig
talt bliver man lidt skuffet, første Gang man spiser denne
Raritet.

Foruden Greenbacks fanges endnu to andre ægte
Padder paa St. Jan, nemlig Hawks Bill, hvis Skal bruges
til Daaser, og Trunk Backs, hvoraf der fremstilles Olie.
Kødet af disse to Arter er ikke velsmagende. Men Skallen
af den Førstnævnte betales i St. Thomas med 10—15 Kr.
pr. Pund.

Det Sprog, vi hører Skildpadde-Fiskerne tale, er
det saakaldte Kreolsprog, som man vistnok vilde forstaa,
selv om man ikke forstod andre Sprog end Dansk.
Kreolsproget er nemlig en Blanding af Dansk, Hollandsk, Engelsk
og Spansk, men naar det høres, klinger det som
Dansk-Hollandsk. De fleste St. Janere kan dog ogsaa tale
Neger-engelsk; indbyrdes taler de Kreolsprog.

— Men Dagen hælder, og vi bestiger atter Hesten og
begiver os til Crux Bay. Paa Vejen aabner den ene Udsigt
sig efter den anden til de dejlige Smaabugter, hvor
Klipperne lyser af Granater, og hvor Havbunden med sin rige
Plantevækst er synlig i det forunderligt klare Vand. Her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free