- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
145

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dansk Vestindien. Øen tjener os kun som Station og
Stabelplads, og vi vilde næppe komme her, om vi selv
ejede en Ø. Denne Havn mistede sin Betydning, da
Damperne afløste Sejlskibene og med den større Hurtighed,
uden at proviantere undervejs, kunde løbe lige ind til den
mellemamerikanske Kyst. Hvad skal nu de andre Landes
Skibe her, naar de har Kul og Proviant nok til at naa
deres egne Besiddelser? Og kommer de endelig til St.
Thomas, opmuntrer man dem ikke. Her er ofte Vandmangel,
og hvad værre er, her er kun ét Kulfirma, der
selvfølgelig benytter sig af Lejligheden og tager høje Priser.
Den eneste Redning for disse Besiddelser vilde efter min
Mening være den, at de gik over til en større Magt, der
gennem sin Handelsflaade kunde yde Øerne det fornødne
Rygstød og bevare dem, indtil der en Gang ved
Panamakanalens Gennemførelse skabes ny Muligheder. Jeg er
dog ikke sikker paa, at Panamavejen kommer til at gaa
forbi St. Thomas. I hvert Fald maa der gøres noget,
saasom Oprettelsen af Dokker og Reparationsværfter, for
at lokke Skibene hertil. De vil ellers snarere tage Vejen
hen mellem Haïti og Portorico —

Saa vidt den tyske Konsul, Kapt. Becker.

— — —

Den franske Konsul i St. Thomas, Mr. Luchetti er en
lille, livlig Sydlænding, der bebor en af Byens eleganteste
Villaer. Foruden at være Konsul er han Repræsentant for
den store franske Linje Compagnie Transatlantique, der
mere og mere trækker sine Skibe fra St. Thomas. Konsulen,
der er en rig Mand, fører stort selskabeligt Hus,
og naar han kommer kørende gennem Gaderne i sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free