- Project Runeberg -  Prærien /
121

(1914) [MARC] Author: James Fenimore Cooper Translator: Per Wendelbo With: Andreas Bloch, Charles Edmund Brock
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121
Ja, det er ganske sikkert en høist farlig art!" utbrøt dok
toren, idet han trak pusten dypt. ~En voldsom race som det
er vanskelig baade at definere og klassificere paa almindelig
maate. Snak derfor til ham; men la Deres ord ledes av strængt
venskabelige følelser."
Den gamle mand saa skarpt til alle sider for at komme paa
det rene med hvorvidt indianeren var alene eller ikke. Saa
strakte han haandflaten frem foran sig som tegn paa sine ven
skabelige hensigter og gik dristig hen til den indfødte, som
værdig og frygtløs blev staaende uten at forraade noget tegn
paa uro. Det var en ung, slank og kraftig bygget kriger. Da han
kastet til side masken som han hadde laget av delvis malte
blade, viste han et vakkert og ædelt formet ansigt, som næsten
var romersk i sine strenge linjer, skjønt ansigtstrækkene for
øvrig nok bar de velkjendte spor av hans asiatiske oprindelse.
Den røde hudfarve, som forstærker det krigerske uttryk i saa
høi grad, var delvis fortrængt av den endnu mere skrækind
jagende maling. Forøvrig bar han ikke saadanne underlige og
gyselige figurer, som disse skogens barn i almindelighet prydet
sig med, idet han hadde nøiet sig med dypsorte striper over
sin røde hud. Hodet var som vanlig glatbarberet op til issen,
hvor en stor og vaiende skalperingsdusk syntes at friste en
fiende altfor sterkt. Overkroppen var næsten naken. Fra skul
deren hang et let hjorteskind ned. Det bar i vakre farver en
temmelig übehjælpelig fremstilling av en eller anden heltebedrift
og syntes mere at tjene som pryd end som klædesplag. Buk
serne var av skarlagenrødt klæde, det eneste bevis for at han
hadde hat forbindelse med blekansigternes handelsmænd. Men
som for at hæve virkningen av denne prydelse, som kunde
vidne om kvindelig forfængelighet, var bukserne fra knæet ned
til mokassinen forsynt med fryndser av menneskehaar. Han
stod med den ene haand let støttet paa en kort bue av hickory,
mens han i den anden haand holdt en lang lanse av asketræ.
Et pilekogger av kuguarskind, hvorfra dyrets hale hang ned,
hadde han slængt over ryggen, og et skjold av dyrehuder, som
ogsaa var prydet med et merkelig krigsmaleri, hang ham om
halsen i snorer av dyresener.
Da fældejægeren nærmet sig, blev krigeren rolig staaende;
kun hans funklende øine gled ustanselig fra den ene hvite til
den anden.
~Er min bror langt borte fra sin landsby?" spurte fælde
jægeren i Pawneesproget, efterat han med kyndig øie hadde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:39:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjfprarien/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free