- Project Runeberg -  Danske Folkeæventyr /
166

(1884) [MARC] Author: Svend Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

paa ham. »Men med mig gaar det ikke saa nemt,« sagde
Drengen. Jeg skal nok lukke saadan for mig, saa Fanden ikke
kan komme ind og faa fat i mig: men dér maa jeg saa ogsaa
blive siddende, indtil det spørges omkring i Verden, og der
findes en ren Jomfru, som har Hjærte til at frelse mig "Hun
kan tage mig ud og tage mig med sig; men til hun kommer,
maa jeg blive siddende, om jeg ikke vil høre den onde til.«
Saa gik Sønnen et Stykke bort, saaledes at Faderen kunde
høre ham, men ikke se ham; dér slog han en anden Kreds, og
inde i den satte han det trebenede Bord og den trebenede Stol,
og han satte sig selv paa Stolen, og paa Bordet havde han en
Bog liggende, som han læste i. Det varede da ikke længe, saa
kom den fremmede Mand, som Faderen havde lovet sin ufødte
Søn til; og, havde han ikke før vidst, hvem han var, saa kunde
han da nu se, at det var ingen anden end den lede Satan selv.
Han kom først til Faderen: »Giv mig saa Drengen!« sagde han.
»Tag ham selv!« sagde Faderen, »jeg har bragt han% med mig.«
Saa for Fanden hen til Drengen: »Kom saa med! du er min,«
sagde han; men Drengen blev siddende og læste i sin Bog.
»Tag mig, om du kan!« sagde han. Men Fanden kunde ikke
naa ham, og han kunde ikke komme ind over Kredsen, enten
han saa gjorde sig lang, eller han gjorde sig lille. Saa var han
igjen henne hos Faderen og søgte snart at lokke og snart at
skræmme ham ud af sin Kreds; men det hjalp lige meget.
Saadan blev han ved at rende fra den ene til den anden; men
han kunde ingen Ting udrette; og til sidst maatte han da give
tabt og gaa sin Vej med tomme Hænder. Da saa det ene Døgn
var gaaet omkring, saa var Faderen fri og kunde gaa af Kredsen;

men Sønnen maatte blive og sidde paa sin Stol saa længe, til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:58:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dafolkeaev/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free