Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Gange hjem i Besøg hos sine Forældre; men hver Gang Faderen
saa ham "saa græd han.
Da Studenten endelig var færdig med alle sine Examener og
havde rejst udenlands til alle de lærdeste Højskoler, saa skulde
han jo være Præst. Men først rejste han hjem til Hjørring,
baade for at takke Provsten for alt, hvad han havde gjort for
ham, og for at se og tale med sine Forældre. Saa snart Faderen
såa "ham, saa brast han 1-Graad.. Da spurgte Sønnen ham og
sagde, at nu maatte han sige ham Sandhed: hvorfor han altid
græd, hver Gang han fik Øje paa sin eneste Søn? Han vidste
dog ikke af, at han havde gjort sine Forældre nogen Sorg.
»Ja,« sagde saa Faderen, »nu maa jeg sige dig din Skæbne,
som jeg hidtil har skjult og dulgt for enhver.« Og saa fortalte
han Sønnen det hele, som det var tilgaaet. Da siger Sønnen:
»Hvorfor har Fader ikke sagt mig det før end nu, da der kun
, er tre Dage, til jeg skal afhentes! men nu rejser jeg; og kommer
jeg ikke igjen inden otte Dage, saa skal I ikke vente at se mig
mere: Sad sik han ud i Marken, "det var i Høstens Tid og
dér plukkede han tre Rugvipper. Saa gik han op i Kirken, og
hvad han saa ellers gjorde dér, saa dyppede han disse tre Rug-
vipper i Døbefonten, og saa gjemte han dem i en Skindpung,
som han bar paa sig. Saa tog han en gammel Egestok i sin
Haand og gav sig paa Rejsen.
Studenten vandrede, til det blev Aften, da var han midt
inde i en Skov; dér laa et lille enligt Hus; dér gik han hen og
bankede paa. En gammel graaskjægget Mand lukkede op for
ham. »Hvor tør du vove at komme her?« sagde han; dette her
er en Røverkule; jeg har tolv voxne Sønner, de er alle Røvere,
som jeg selv har været. De kommer snart hjem, og de skaaner
ikke dit Liv. Jeg skjøtter nu ikke om at gjøre mere ondt i min
I2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
