Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norges og Danmarks Klima betinges væsentligt af Havet.
Golfstrømmen har i hele den historiske Tid gydt sine lune
Vande herop, mildnet Luften, kuldslaaet Nordhavet og holdt
det Ydre af Norges Fjorde isfrit lige til Ruslands Grænse.
I dette Forhold er ingen Forandring at spore. Vi møder
tværtimod de velkendte Virkninger i det 16de Aarhundrede saa
fuldt som den Dag i Dag. Bergen udmærkede sig dengang som nu
ved sin Regnmængde.[1]
Nordgrænsen for Kornavlen i
Norge strakte sig helt op til Øen Andenæs mellem den 69de og
70de Breddegrad, ganske som i vore Dage.[2] For
Danmarks Vedkommende ser vi, hvorledes de samme Kornarter
trivedes, som vor Slægt dyrker. Vindruer kunde under gunstige
Forhold modnes i København,[3] og det hørte dengang
som nu til Sjældenhederne, at Vinteren lagde Sundet til fra
København til Malmø.[4]
Ved Hjælp af Tyge Brahes mærkelige meteorologiske Dagbog
[5]
(Fig. 49), ført paa Hveen i Aarene 1582 til 1597, kan Ligheden
forfølges endnu videre. Paa Dag nøjagtigt indtraf i hine Aar de
samme forunderlige Omslag i Vinterkulden, som vor Tid er bleven
opmærksom paa. Fra den 14de December tiltog som oftest Kulden og
naaede et Højdepunkt den 3dje Januar. Saa sank den i Reglen atter
til den 8de Januar. Fra denne Dag var den i Tiltagende indtil den
15de Januar, sank saa atter til den 23de, tog igen fat og naaede
et Højdepunkt den 28de Januar, gik noget nedad til den 7de Februar,
hævede sig paany og holdt saa gerne ved med jævn Styrke lige til
den 4de Marts.[6] Saavidt vides, er man endnu ikke i
Stand til at forklare Aarsagen til disse regelmæssige Varme- og
Kuldeanfald. Men at de nu som da er knyttede til de samme Aarsdage
synes bestemt at godtgøre, at der ikke i de forløbne tre Hundrede
Aar er indtraadt nogen Forandring i Forholdet mellem de samvirkende
Kræfter, der paatrykker vor Vinter sit ejendommelige Præg.
Ved Siden af disse store Ligheder mellem det 16des og vort
Aarhundredes Klima, fremtræder der nogle Uoverensstemmelser,
som ved nærmere Eftersyn imidlertid viser sig enten at være blot
tilsyneladende eller dog at kunne forklares som tilfældige. Som
en saadan blot tilsyneladende Ulighed maa fremhæves det Skin af
større Fremmelighed, der hviler over det 16de Aarhundredes Klima.
Skøndt Bøgens gennemsnitlige Udspringstid i Danmark nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
