- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
157

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Invandring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Døden. Iført sine Højtidsklæder steg da han eller hun ned i den
opkastede Grav og lod den kaste til over sig, eller roede som i
Nordlandene i det 18de Aarhundrede ud paa en Fjeldsø, hængte en
Sten om Halsen og styrtede sig ud over Baaden, alt imens den
forsamlede Stamme istemte den vilde, tungsindige Sang:

         Dscha tele! dscha tele!
         O polopen baro wele.

Det betyder: "Gaa ned! gaa ned! Verden bliver stor" (*c: der maa
gøres Plads for den yngre Slægt). Uvedkommende, der saa det,
berettede med Afsky, at nu havde Taterne endogsaa levende
begravet en af deres egne. Men Taterne selv vidste bedre, hvad
der var sket. Den ene havde ofret sig for de mange, frit og
frivilligt, Taterfolket værdigt.
[1]

Taterne dannede en egen Bestanddel af Livet i Norden i det
16de Aarhundrede, ikke blot sete i og for sig, men først og
fremmest ved deres Forbindelse med det øvrige. Deres snigende,
lydløse Tilværelse udgør en hemmelighedsfuld Bestanddel i
Datidens brogede Blanding, hører til Natsiden af dens Liv.
Ved Hjælp af dem forstaar vi lettere hine Slægters Rædsel for
at færdes ude, naar Mørket var faldet paa, den Uhygge, der
lammede alle, naar man om Natten hørte usædvanlig Larm eller
mente at skimte Lys i Skoven. Man skulde tro, at Taternes
sjældne Forekomst maatte begrænse denne Frygt. Men de laante
Navn til og afgav fristende Eksempel for en Mængde lyssky
omstrejfende Væsner – "Kæltringer", "Kringeldrivere",
"Natravne" – der alt forud var Datidens Landeplage. Ligesaa
gik det med Taternes Trolddom og Djævelskab. For faatallige
til ved egne Midler at vække større Opsigt, fik de først ret
Betydning ved at være de synlige, haandgribelige Udtryk for
den Overtro og Djævlefrygt, der i Forvejen fyldte Tiden.

*






[1] F. Dyrlund: Tatere og Natmandsfolk. S. 326-30.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free