Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejse i Norden - Vogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aaret 1586 gennemrejste Danmark og Sverige og har efterladt os
en værdifuld Beskrivelse af sin Rejse, viser sig i høj Grad
forvirret, hvor det gælder et simpelt Overblik over Landets Form.
Om Overfarten fra Sønderjylland til Assens bemærker han, at han
satte over "ein seh" (*c: en Sø), hvorfra man kan sejle videre ud
i Østersøen. Men skøndt han bruger et lignende Udtryk om Store
Bælt, antager han dog Fyn for landfast med Sjælland og mener at
befinde sig paa Fyn, selv da han er naaet til København. En slig
Uvidenhed rimer ikke med, at han to Gange har maattet døje
Istransportens Besværligheder. Det er os langt forstaaeligere,
at han kan forveksle de to Navne Ringsted og Rendsborg.
[1]
Maatte saaledes Umuligheden af at lægge nogen rigtig Plan for Rejsen
allerede virke afskrækkende, saa skulde Befordringsmidlerne heller
ikke friste til længere Farter. Forunderligt nok hører vi imidlertid
paa dette Punkt kun sjældent Klager af Datiden. Man kendte ikke
bedre og var tilfreds med, hvad man besad.
I Danmark blev i det 16de Aarhundrede Vogne mere og mere almindelige
som Befordringsmiddel. Tidligere havde man for det meste redet og
kun brugt Vogne til Førsel af Varer; men det 16de Aarhundrede
dannede her som paa saa mange andre Omraader et Vendepunkt.
Aarhundredet begyndte med, at saavel Kvinder som Mænd vistnok i
Reglen red; det endte med, at selv Mænd som oftest foretrak at køre.
[2]
Danmark synes i saa Henseende at have været
temmelig fremadskreden. Det var ikke blot forud for Sverige, men
ogsaa for sine sydlige Naboer. Endnu i Aaret 1588 udstedte Hertugen
af Brunsvig et strengt Forbud imod at køre, en blødagtig
Befordringsmaade, der kun burde være de allerfornemste forbeholdt.
[3]
De Vogne, der anvendtes, var af meget forskellig Art. Den for os
forstaaeligste Form havde Rustvognene (Fig. 160). De lignede en
Dragkiste med fire Hjul under. Kusken – "Driveren", som han kaldtes
[4] – sad enten forude paa det buede Laag eller
red paa en af Hestene. Paa Grund af disse Vognes ringe Rum, og den uhaandterlige Form, der kun afgav Plads for Varer af bestemt
Størrelse, gik de imidlertid efterhaanden af Brug og anvendtes
tilsidst kun i Krig eller paa større kongelige Rejser, hvor det
ikke kom an paa en Snes Heste mere eller mindre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
