- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
8

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bryllup: Æresdag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Luther vidnede, at havde han, Luther, ikke straks og i Stilhed
holdt Bryllup, var det hele ikke blevet til noget, thi efter Satans
Indskydelse raabte alle hans bedste Venner: "Ikke hende, men
en anden!"[1]

Men alt dette passede alligevel ikke ret ind i nordiske Forhold.
Hvorledes skulde man straks kunne holde Bryllup, naar
Fæstemøen stundom ikke var mere end 9—10 Aar! Hvorledes kunde
man sætte Bo, førend Udstyret var i Orden! Og hvo vilde
vanhædre sin Slægt ved at holde Bryllup, uden at enhver især i Tide
var indbudt!

Den sædvanlige Ventetid mellem Fæstensøl og Bryllup
i det 16de Aarhundrede synes at have været et Aarstid eller to.
Kun hvor særegne Forhold var tilstede – altfor stor Ungdom,
Sygdom, Fæstemandens Fraværelse i Krig eller lignende –
overskred man denne Grænse og drev det da stundom til meget lange
Trolovelser. Christen Skeel f. Eks., der Aar 1562 havde fæstet
den elleveaarige Margrethe Brahe, ventede saaledes, vel dels
paa Grund af hendes Alder, dels paa Grund af den nordiske
Syvaarskrig, til Aar 1570 med at holde Bryllup[2]. Henrik Brahe
til Vidskøfle i Skaane led i ti Aar af Tungsind og vilde i denne
Tid ikke høre Tale om Giftermaal med sin Fæstemø Lene Thott.
Hun tænkte alt paa en anden Forbindelse, da han med ét blev
karsk, efter Sagnet ved Hjælp af en lille Mand, der skænkede
ham et Guldhjul og lærte ham at dreje det og bede: "Hjælp vos
du Helligaand!" Kort efter stod deres Bryllup[3]. Tyge Brahes
Søster Sophia var i tolv Aar trolovet med Erik Lange, medens
denne flakkede om i Udlandet paa Spor efter den Kunst at lave
Guld[4].
Og om Christoffer Valkendorfs Søster Rigborg og Ditlev
von Qualen hedder det halvt vemodigt i en gammel Beretning:
"Var i Fæste udi 18 Aar, levede ikkun sammen udi 22 Uger"[5].

Men som Regel gjaldt det, at slige lange Trolovelser var
utilstedelige, ikke mindst fordi de paa en uheldig Maade henledte
Opmærksomheden paa Parret. Thi den Tankegang laa til Grund
hos alle: at Tiden mellem Trolovelse og Bryllup kun var til for
at gøre denne Fest saa hæderfuld som muligt, hvorimod alt, hvad
der overskred den passende Tid til Forberedelser, blot bidrog til
at mindske Æren.

Denne Betragtning af Brylluppet som Parrets "Æresdag"


[1] Luthers Tischreden Nr. 2158. Luthers sämmtliche Werke. (Irmischer) LXI 173.
[2] V. S. Skeel:
Optegnelser om Familien Skeel. (Kbhvn. 1871.) S. 105—12.

[3] Liunggreen:
Skånska Herregårdar. IV Bind. Widtsköfle.
[4] Nærværende Skrift IX 86—87.
[5]
I Madsens Visitatsbog, udg. af A. Crone. S. 227.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/10/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free