Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup / 21 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog ikke, at saadant opbundet Hoved ikke var klædeligt. Fra
Husmoder og nedefter lignede alle Hjemmets Kvinder i
Spindedragt en Flok løjerlige, skæve Pudsugler, der nok kunde friste
Mænd til Latter. Det faldt da vel mangen Kvinde lidt trangt at
skulle ugle sig saaledes ud. Men hertil kom, at Totten om
Hovedet heller ikke viste sig fuldt hensigtsmæssig længer. Nu da man
i det 16de Aarhundrede mere og mere begyndte paa fint Spind
ikke blot af Uld og Hamp, men af Hørgarn tillige, saa slog det
ikke længer til blot at kunne føle med Fingerspidserne. Man
maatte have Totten, saa man fuldt kunde overse den og faa Rede
paa Taverne.


Fig. 4. En Kvinde spinder.
(Maleri paa Hvælvingen i Herkeberga Kirke i Upland
af Mester Albert fra Stockholm, omkring Aar 1500.)

Det blev da blandt de velstillede mere og
mere Skik at have Totten anbragt paa en Rok.
Hosstaaende Billede (Fig. 4) viser en Kvinde
spindende paa denne fornemme Vis. Som det
vil ses, lignede Rokken et drejet Stoleben i
Nutiden. Paa den øverste Del, Hovedet, var
Totten anbragt. Benets nederste Del fastholdtes
mellem den spindendes Knæ. Billedet er malet
i en Kirke i Upland af den dygtige Maler,
Mester Albert fra Stockholm, af hvem flere
fortræffelige Malerier er bevarede. Det er malet
omkring Aar 1500 og viser os sikkert, hvorledes
en pyntelig Rok dengang saa ud i Sverige.

Men det kunde man sige sig selv, at paa
dette Udviklingstrin vilde Rokken ikke forblive. Det var for
ubekvem en Stilling for Spindersken stadigt at skulle klemme
Rokken fast mellem Knæene. Og maatte hun rejse sig og gaa
bort et Øjeblik, saa var hun nødt til at lægge hele Rokken fra sig
paa Bænken, for maaske ved sin Tilbagekomst at træffe en fedtet
Barnehaand, en Katteklo eller Hundesnude ved den fine Hørtot.
Nej, Rokken maatte strække Hovedet med Totten højere til Vejrs
og ikke standse i Væksten, førend den, lang og førladen, ikke
længer sad paa Skød, men selv stod paa Firfod. Krævede en Væv
allerede næsten en hel Stue, kunde en Rok vel ogsaa nok gøre
Fordring paa Plads som en Drabant med Hellebard.

Det er disse allermoderneste Former for Rokke i det 16de
Aarhundrede, som de to ovenfor gengivne Billeder (Fig. 1 og 2) fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>