Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle af udsøgt Træ, forskrevet i denne Anledning fra Kønigsberg,
enkelte rene Pragtstykker af hvidt Lindetræ[1]. Brudekisterne til
Christian den Fjerdes Døtre forfærdigedes i Danzig[2],
Fra Brudekisterne skrev sig Navnet "Kistevarer" som Betegnelse
for Udstyr i Almindelighed[3]. I Nordtyskland skelnede man
mellem Sengklæderne og det øvrige Udstyr, hvilket sidste kaldtes
"in der Brautkiste" eller "in der Brudkiste und Lade"[4].
Som Gemmested for dette Brudens særegne Eje spillede ogsaa
"Brudekisten" senere i Hjemmeten egen Rolle. I Folkevisen om
FruThorelil var saaledes det Sted, hvor "Brudekisten" stod, den
eneste Plet i Huset, hvorover Fortryllelsen ikke havde faaet Magt.
Da hun, bunden ved Runer, saa at hun ikke kunde forløses,
anbragtes her, fødte hun straks[5]. I Folkemunde brugtes
"Brudekiste", "Brudeskrin" som let fattelige Betegnelser for Brudens
egen Person og hendes Ærbarhed. I Visen om liden Kirsten, til
hvem Kong Valdemar fattede Kærlighed, og som derfor maatte
fly fra Danmark for Dronning Sophias Skinsyge, sender liden
Kirsten, da hun har ægtet en vendisk Konge, den haanende
Oplysning hjem om Dronning Sophias Fortid: "Mit Skrin var helt,
men hendes var brudt"[6]. Endnu i Aaret
1670 udtrykte Præsten
Henrik Gerner, at unge Kvinder af Gøgens Kukken kunde tage
Varsel om, naar de vilde blive gifte, paa følgende Maade: "Han
varer Eder om den Svend, Jert Brudeskrin vil brække"[7].
Brudekisterne fra det 16de Aarhundrede udgør nogle af de
sikreste, bevarede Minder fra hin Tid. Dette, at de ofte kan
henføres til en aldeles bestemt Dag, og saa den pudsige Kappestrid
om, hvilken Slægts Vaaben de burde bære – Brudens, Mandens
eller begges – giver dem en egen Art Tiltrækning. Lad os
derfor nærmere betragte et Par af dem.
Fig. 9 viser os Elsebe Brokkenhus’s Brudekiste, lavet 1595 til
hendes Bryllup den 15de Februar 1596 med Korfitz Ulfeld til
Bavelse. Paa denne Brudekiste er kun hendes Slægts
Vaabenmærker angivne, nemlig hendes fire Bedsteforældres:
Bedstefædrenes i Midten, Bedstemødrenes paa hver sin Side. De var
ogsaa værd at anføre. Thi hendes Farmoder, Anne Tinhus, var
gift med den tapre Rigsmarsk Frans Brokkenhus, der faldt ved
Varberg 1569, og i Fredens Dage havde opført "Egeskov" paa
Fyn. Og hendes Mormoder, den djærve Elsebe Krabbe var gift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
