- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
30

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hustruer, hverken den afdøde eller den nye, kom overhovedet
med. Brudekisten til Hans Lindenovs Bryllup den 2. Juni 1605
med Lisbeth Sophia Ranzau blev alene udstyret med hans fire
Bedsteforældres Vaaben. Hvad var Grunden? Havde Sporene
skræmmet? Eller var denne Brudekiste maaske blot en Gave
fra ham til Bruden? Eller havde hun i Udstyrelsen af sin
Brudekiste føjet sig efter hans Særhed? Vi veed det ikke. Men derfor
var hun ikke vaabenløs. Tværtimod, som Statholder Brejde
Ranzaus Datter var hun sikkert den mest formaaende af de to.
Hun synes som Hustru at have støttet sin lidet betydelige Mand.
Det var vel ogsaa hende, hvem det nærmest skyldtes, at deres
Søn, Hans, siden blev anseet for, værdig til at ægte en Datter af
Christian den Fjerde og Kirstine Munk. Da der derfor 30 Aar
efter skulde en ny Brudekiste til Gavnø, maatte vistnok baade
gamle og unge Hans Lindenov indrømme, at den vilde blive
pynteligst ved alene at bære Brudens fædrene Vaaben.

Til Bohave regnedes fremdeles ligesom i Nutiden en Del
Tæpper og Forhæng. Disse anbragtes dog paa de modsatte
Steder af, hvad senere er blevet Brug, altsaa ikke for Vinduer og
paa Gulv, som Gardiner og Gulvtæpper, men paa Bænke, Vægge
og Borde, stundom Loftet med. Tilvirkningen af disse "Tapeter"
krævede længere Tids Arbejde, og denne Del af Udstyret var
maaske den fineste Prøve paa det Hjem og de Vilkaar, hvorfra
Bruden var udgaaet. Der synes derfor paa dette Omraade at have
hersket en stille Kappestrid mellem de fornemste Slægter Landet
over. Vist er det, at et adeligt Udstyrs Pragt og Rigdom langtfra
var afgjort alene med Brudens Dragt og Smykker eller
"Skænke-Skiven"s Metalværdi. De sande Kendere opsatte deres Dom til
Synet af det nye Hjem i Festskrud. Der ofredes derfor blandt
Stormænd stundom betydelige Summer og tilsvarende Arbejde
paa denne Del af Udstyret, som i saa Fald blev en af
Hovedposterne, ikke mindst naar der krævedes ikke blot enkelt, men
dobbelt Besætning. Allerede ved Aarhundredets Begyndelse var man
naaet til denne Grad af Overdaadighed. Den ovenomtalte Jomfru
Magdalene Krognos fik saaledes ikke blot Bænke- og Vægge-Udstyr
med "Bænkedyner", Hynder, Bænkeklæde og Væggebetræk
baade til Borgestuen og Fruerstuen, hvad der i og for sig vistnok
var usædvanligt. Men til Fruerstuen fik hun endog to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free