Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hr. Joachim Lykke undslaar sig for at yde sin Datter Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men skøndt udgangne paa samme Dag fra Gaardens fælles Blækhorn,
var de af højst forskelligt Indhold. Det første var fra Iver
Lykke. Det var mørkt i Indhold og Tone, dets eneste Lysglimt
var det uhyggelige Ordspil, at Faderens Hr. Joachim Lykkes
Bortgang betegnedes som det Tidspunkt, da Børnenes "Lykke
kunde blive noget bedre".
"Min ydmyge, velvillige og kærlige Hilsen altid forsendt med
Vorherre! Kære Hr. Esge og kære Morbroder! betakker o. s. v.
"Kære Morbroder! Om de Ærinde med min Søsters Hjælp
til min Fader, som I mig tilkendegav, da haver jeg nu handlet
og undervist min Fader derudi saa vidt og bredt, som mig muligt
er og stander at gøre. Og haver jeg ikke andet forhvervet deraf
end stor Uvilje og Utak, for jeg sagde hannem hans egen Ære,
Lempe og Bestand. Og tykkes mig, at hverken eders
mangfoldige Skrivelser og gode Formaninger eller nogen min
Undervisning kan være noget bevendt, saa hun deraf kan blive
behjulpen. Jeg haver aldrig kendt hannem med sligt Sind, som han
sig nu fortaget haver, og er saa vidt kommen, at han hverken
agter sine Børn deres Bestand og Velfærd og ej Slægt eller
Venner. Og er ikke andet hans Ord, end at han ikke vil gøre sig
fattig for hans Børns Skyld, med mange andre slige flere Ord,
som jeg ikke kan skrive".
"Jeg haver og brugt flere andre vore Venner hos hannem om
min Søsters Hjælp. Da kunde vi ikke mere erlange, at han vil
hjælpe hende med, end som han nu selv haver skrevet eder til,
hvormed hun i ingen Maade kan være behjulpet, dog det er
hannem haardt nok tilsagt. Og ikke vil han heller lade sig
bekoste at fremskikke med sit eget Bud, hvad han vil unde hende,
som I vel og selv kunne formærke paa hans egen Skrivelse til
eder, med mindre det I ville lade det annamme ved eders
Fuldmyndige. Hvad Sind eller Skel sligt skal være, kan jeg mig ikke
understaa".
"Kære Morbroder! Saa veed jeg hende ingen Raad saa kort
til ydermere Hjælp, med mindre vi kunde nyde nogle gode Vender
til, som ville undsætte hende med ydermere Guld og Penninge
til, hvad hun behøver, paa nogen Tid, indtil Gud vil, hendes og
alles vore hendes Søskendes Lykke kunde blive noget bedre; da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
