Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Hvor stod Brylluppet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ingen Grund til at opføre et nyt, femte Raadhus, men vel til at
pynte paa Salen i den gamle "Børs". Den blev udstyret med
"Brudebænk", "Brudebord", Bordhimmel osv. Aar 1578
anskaffedes hertil en "Jærnkakkelovn" som Afløser af den gamle
Kamin. Senere ophængtes der under Loftet ikke blot "Hængekerter"
men en stor Malm-Lysekrone. Ti Aar efter bestiltes to
lignende fra Lybæk og "Armkerter" anbragtes i Væggene. Samtidigt
opsattes istedetfor "Piberbænk" et helt "Postur" (Pulpitur) til
Musiken. Efterhaanden veg den nok ikke for den nye Sal i
Viborg. Og den holdt lige saa længe ud som denne. Da
Raadhus-Bygningen i Ribe ikke længere kunde staa for Ælde, men maatte
nedrives, brændte den i Viborg[1].
I Helsingør, hvor man ligeledes alt tidligere besad et Raadhus,
gjorde den nye Tids Krav sig gældende paa en anden Maade.
Man nøjedes ikke her med blot at udstyre Raadhussalen paa
bedste Vis, men gjorde den til et første Klasses Festrum ved selv
at opføre et af anden Klasse ved Siden af. Aar 1573 bestemte man
sig nemlig til at anvende en uventet Indtægt til i Raadstuegaarden at
lade opføre et "Brudehus" "til menig Bys Gavn og Bedste".
Brudehuset skulde være to Lofter højt og der ovenpaa en Sal, saa
at "dersom nogen Borger har Behov at bruge den til Bryllupskost,
om man ikke vil holde den paa Raadhuset, skal det dér altid holdes
og være fangeligt"[2].
Ad denne Vej undgik man for stærkt Slid
paa den egentlige Raadhussal og fik tillige sat en Forskel mellem
"fornemme Borgeres" og almindelige dødeliges Bryllupper.
Hvad hjalp det imidlertid, at der nu rundtom i Byerne fandtes
ansélige Raadhussale til at fejre Bryllupper i, naar der dog ikke
derhos fandtes, som i den katolske Tid hos Bisperne og i
Klostrene, alt, hvad der hørte til Madens Tillavning og Anretning!
Dette var en væsentlig Mangel. I de Byer, hvor der iforvejen
havdes større Lavssale med alting rede til Bespisning, fik derfor
ogsaa disse et Forspring for Raadhusene. I København f. Eks.,
hvor man jo alt fra den katolske Tid var vant til, at Bryllupper
kunde holdes paa "Kompagniet", blev dette efter Reformationen
det fine Sted at holde Bryllup paa, og ikke førend Aar 1612
begyndte man at fejre Bryllup paa Københavns Raadhus[3].
Men i andre Byer, hvor man ikke havde saadant Valg, maatte
Manglen afhjælpes. Raadhuset maatte indrettes paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
