Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Hvor stod Brylluppet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved at leje dem ud til Fester i Byen. Paa denne Vis havde
Helsingør en aarlig Indtægt, der langtfra altid var ringe. Medens
Lejen for Udlaan f. Eks. Aar 1606 ganske vist kun udgjorde 2 1/2
Mark, kunde den i gode Aaringer som 1620 stige til over 20
Specier. Ogsaa Raadhusets Køkkentøj var søgte Sager. Helsingørs
Stegespid var paa livlig Vandring blandt Byens Husmødre og
føjede et beskedent Bidrag, af en Skilling i Leje for Stykket, til
Stadens øvrige Indtægter[1].
Den verdslige Øvrighed maatte siges at have rakt sig saa
vidt, som det var muligt, for at erstatte den gamle
Gejstlighed. Den havde bygget Festrum og Udenoms-Bekvemmeligheder,
anskaffet Køkkensager og Bordtilbehør, ja oprettet en
Slags Marskandiser-Forretning, alt for at befordre til
"Ægteskabs-Stat" og betjene Byens og Omegnens Godtfolk. Men disse
Bestræbelser var heller ikke gjorte forgæves. Det hele slog
godt an. De gamle Munkesten kom atter til Bryllup, men nu til
ærbart, Gud velbehageligt Bryllup. Ikke som hine forbandede
papistiske Fester, hvor man stundom havde misbrugt en kirkelig
Bygning til Forlystelsessted; nej, nu havde man fromt nedrevet
hele Kirken og af Stenene bygget en egen Art Hal, Indgangen til
den "Stat", som Herren selv havde stiftet.
Vil man have et Indtryk af, i hvilket Omfang de nye Raadhuse
benyttedes til Bryllupper, kan man allerede faa dette ved at
lægge Mærke til, hvor hyppigt det om adelige Giftermaal hed:
"stod den og dens Bryllup udi Assens", udi Odense, Kolding
osv. Men et endnu bestemtere Indtryk faar man ved at se,
ikke hvo der gjorde det, men hvem det blev nægtet. Næppe var
nemlig det nye Bryllupsrum blot nogenlunde i Orden, førend
straks Adelen og de fornemste Borgere sikrede sig
Eneretten til at benytte dem. Allerede i Recessen af Aar 1557 blev
det for Danmarks Vedkommende fastslaaet, at Smaaborgere og
Haandværksfolk ikke maatte fejre Bryllup der, men kun i
Hjemmet. Det var alene Borgemestre, Raadmænd og Købmænd
foruden naturligvis Adelen, der maatte komme "paa Kompagniet
eller Raadhuset"[2]. Samme Bestemmelse gentoges senere for
Sønderjylland og Holsten[3]. Der ligger derfor en egen Selvfølelse i Ord som disse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
