Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Indbydelse til Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg ikke tør, jeg ikke maa,
Imorgen skal mit Bryllup staa.
................................
"Hør nu, Hr. Oluf! træd Dansen med mig
En Silkeskjorte giver jeg dig".
"En Silkeskjorte saa hvid og fin
Den blegte min Moder ved Maaneskin".
"Jeg ikke tør, jeg ikke maa,
Imorgen skal mit Bryllup staa".
Her deler de forskellige Optegnelser af Visen sig i to Grupper.
Efter den ene kan Hr. Oluf ikke modstaa Elverpigens Bøn
(Fig. 24) og ender med at deltage i Dansen. Ifølge en
hemmelighedsfuld Lov maa han nu dø, hvis han ægter en jordisk Brud.
Efter den anden Gruppe af Opskrifter vedbliver han standhaftig
at svare nej, hvorfor Elverkongens Datter tilsidst vredes og slaar
ham med Helsot. Efter begge vender han mærket til Døden
hjem henad Morgenstunden:
Der han kom til Borgeled,
Der staar hans Moder og hviler ved.
"Hør du, Hr. Oluf! kær Sønnen min!
Hvi bær du nu saa bleg en Kind?"
Han antyder da, hvad der er hændet ham, og beder Moderen
foreløbigt undskylde ham for hans Brud, der hvert Øjeblik kan
ventes, med at han er reden paa jagt. Da Bruden i nogen Tid
har ladet sig holde hen hermed, opdager hun imidlertid, at han
er død, og tager da ligesom hans Moder sin Død af Sorg herover.
– "Men Dansen den gaar saa let gennem Lunden".
Det er et Vidnesbyrd baade om denne Vises virkelig nordiske
Stedfarve og om dens Skønhed, at den kun forekommer i
Skandinavien, men i nyere Oversættelse har gjort megen Lykke baade
i England og Tyskland, i sidstnævnte Land (i Digteren Herders
Oversættelse) endog i saa høj Grad, at man har ment at burde
tilegne sig den som oprindelig tysk Folkevise[1].
Selv om den adelige Brudgom red nok saa ivrigt om, var det
dog, netop jo større Brylluppet var, umuligt at faa overkommet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
