- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
86

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Indbydelse til Bryllup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at brede sig, saa at den halve By skulde være drukken ogsaa
Ugen før Brylluppet, forbød man disse Udbrud af altfor frodig
Stemning. Aar 1600 udstedte Christian den Fjerde den Befaling
for Flensborgs Vedkommende, at kun de fornemste Borgere
maatte indbyde om Torsdagen, alle andre skulde indskrænke sig
til Lørdagen[1].
Ti Aar senere gaves for København den meget
strenge Bestemmelse: "Til alle Bryllupper skal bedes om
Løverdag og ikke anden Tid. Hvo herimod gør bøde til Kongen og
til Byen 40 Mark til hver"[2]. Fjorten Aar efter indskrænkedes
Tiden end yderligere, idet det i Forordningen af 1624 kom til
at hedde: "Belangende Bryllupper, da skal alene om Løverdagen
efter Middag maa bedes"[3].

Den Iver, hvormed Øvrigheden her trængte paa, kunde ved
første Øjekast synes besynderlig, da det jo dog kun var et enkelt
Led i Rækken af Indbydelser, den ramte. Nærmere set var dog
Øvrighedens Optræden vel afpasset efter Forholdene. Det, der
tilsigtedes, var, som ovenfor set, at indskrænke Gæsternes Antal
og Lysten til alt Ugen forud at tage Forskud paa Bryllupsmunterheden.
For at naa dette Maal ophævede man ganske
stiltiende Betydningen af den første Indbydelse, og samtidig
afkortede man i den Grad Tiden for den anden, at Indbyderen
kun med Møje kunde blive færdig med sin lange Tale hvert Sted,
og helt maatte opgive at slaa sig til Borgeleje ved en Kande Vin,
hvis han skulde naa om til alle.

*



Næppe vilde Øvrighedens Bestræbelser dog være lykkedes
saa vel, hvis den ikke havde haft det Held, tildels efter
Anvisning fra Udlandet, at faa Ram paa selve Hovedpersonen,
Indbyderen. Som vi ovenfor saa, var det ældgammel Skik, at
Brudgommen selv skulde være Hovedindbyder, og det 16de
Aarhundrede ud maatte han da ogsaa hos Borgere og Bønder,
baade ved første og anden Indbydelse, i Reglen troligt holde for.
At han havde Ledsagere af Slægt og Venner var en given Sag;
at stundom en af disse kunde optræde for ham, en veltalende
Mand som Præsten f. Eks. være Ordfører, kunde vel hænde;
men om nogen lønnet Stedfortræder var der aldrig Tale.

Men dette fandt jo dog paa en Maade Sted hos Adelen. Det


[1] Corpus Statut. Slesvic. II 285.
[2] Kjøbenhavns Diplomatarium
I 586.
[3] Forordning af l Maj 1624.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free