Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Dragning"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ingen Malere kunde det skønnere gøre
Med al sin Kunst han monne tilføre,
End det var vævet af Kvindehaand.
Der undred sig paa saa mangen god Mand[1].
Et Spørgsmaal dog, om just alle disse "Historier", saaledes
som Forfatteren mener, var dansk Hjemmeflid, eller om ikke
en stor Del af dem var nederlandsk eller fransk Fabrikarbejde.
Og lige saa tvivlsomt er det, om dog ikke f. Eks. Gæsteværelserne,
der var dragne med "Silke, Fløjl og Gyldenstykke"[2], faldt
mest i Datidens Smag. At det allerede ved Frederik den Andens
Kroning især var Dragning med udenlandske Stoffer, han
ønskede sig, kan ses af Kongens Brev til Dragefruerne. Han skrev
nemlig til 18 Adelsfruer, om de vilde drage og smykke Slottet
for ham og hertil "laane og flye Eder de fleste flamske Klæder,
flamske Drætter, Silke, Spærlagen og anden Del, I kunne
bekomme"[3].
Ligesom Overdaadigheden i "Dragning" stærkt tiltog under
Frederik den Anden, saaledes voksede ogsaa den Tillidsfuldhed,
hvormed man henvendte sig til hinanden om Hjælp. Kongen
gav i saa Henseende Tonen an. Han havde den store Fordel
ikke at kunne blive opfordret til Gengæld. Paa den anden Side
var det ikke mere end billigt, at naar Kongen hvert Aar bekostede
saa mange af sine Undersaatters Bryllup, disse saa i det mindste
hjalp ham med Dragning af Stuer til slige Fester. Under disse
Forhold slog den nye Mode ikke rigtigt an, som i Christian den
Tredjes sidste Dage var bleven anvendt paa Københavns Slot, da
man ventede Besøg fra Sachsen: at beslaa Væggene med
ensfarvet Klæde, rødt, gult eller hvidt, og beklæde Bordene og
Bænkeryggene i Mandshøjde med tilsvarende Fløjl[4]. Meningen med
denne Art Dragning var vel, at Klædet skulde blive siddende paa
til Stadighed; men saa falmede det let og blev – hvis det stadigt
skulde fornyes – en meget dyr Beklædning. Hertil kom, at det
samme og samme var kedeligt i Længden. Frederik den Anden og
hans Adel foretrak Afveksling.
Udlaanene fortsattes da Aarhundredet ud. Vil man have et
Indtryk af, hvilken Sum af Kræfter der ved slige Lejligheder
kunde sættes i Bevægelse, se man f. Eks. paa Forberedelserne
Aar 1590 til Frøken Elisabeths Bryllup, der var bestemt til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
