Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Dragning"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det at "gaa for Borde" betød først og fremmest at skaffe til
Veje alt, hvad der hørte til Bordenes Opdækning, herunder
indbefattet ikke blot Duge, Fade og Bægre, men ogsaa Lysestager,
Kander og Bækkener til Haandtvæt før og efter Maaltidet. Jo
mere det mod Aarhundredets Slutning blev almindeligt at holde
store Bryllupper paa Raadhusene, og disse selv udstyredes med
det fornødne Bordtilbehør, des lettere blev denne Del af
Forgangskvindernes Hverv. Dog vedblev det at være Skik, at de
selv medbragte i det mindste enkelte Pragtstykker.
Medens "Dragefruerne" under selve Bryllupsmaaltidet havde
deres Hviletid, var dette netop den travleste Stund for dem, "der
gik for Borde", idet, som jo Navnet ogsaa angav, Opvartningen
lededes af dem. Saa længe Maaltidet varede, var de uomstridt
Husets øverstbefalende, hvem alle fra Kokken til de opvartende
Brudepiger og Brudesvende maatte lystre. Den eneste, der i saa
Henseende kunde have gjort dem Rangen stridig, "Forgangsmanden",
"Køgemesteren" eller "Skafferen" havde nok at gøre
med at være Taler og Ordstyrer.
Det er et Udtryk for, hvor indlevet Datiden var i disse
Forhold, at den overførte dem ogsaa paa Kristi Tid. For
Reformatorerne blev Jomfru Maria ved Brylluppet i Kana den
"Forgangskvinde", der "gik for Borde" (Fig. 26). Hans Tausen udtaler sig
i sin Postille først endnu lidt forsigtigt herom: "Hvad heller
dette Bryllupsfolk hørte hende til eller ej, hvad heller hun var
en af Forgangskvinderne eller ej". Men kort efter føler han sig
overbevist og siger: "hun lod sig ikke afvise, men befaler
Forgangsfolket, at de skulle uden Tvivl gøre, hvad han [Jesus] siger
dem for"[1]. Luther drager den Slutning, at siden Jomfru Maria
saaledes gik for Borde, maa hun have været Brudeparrets
Nærbeslægtede, thi "den kære Moder Maria vilde ellers ikke
letfærdigen have blandet sig i fremmed og fjærnt Venskab og
Bryllupskost"[2].
En Andagtsbog for dydsirede Jomfruer fra
Aarhundredets Slutning anfører Jomfru Maria som Eksempel paa, hvad det
vil sige at vise "Venlighed og Venkærhed": "Saa tjente hun
ogsaa i sin Midalders Tid den unge Brud i Kana, hun var en Moder
og Forgangskvinde og forsørgede Folket med Mad, med Kogen,
med at anrette og anden Hussorg"[3] (Fig. 27).
Var det en Æressag at gaa for Borde – endnu 1834 hedder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
