Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Gæsternes Antal og Komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortjene i 4 Aar igen. Derfor har man i gamle Dage hittet paa
den Mode, at den halve By skulde ofre og give Brudegave, thi
ellers maatte en stor Del danse lige fra Brylluppet til Slutteriet.
Nu, saa som Folk blir mer og mer fattige, saa blir de mer og
mer storagtige og vil ingen Brudegave have, saa det er alene
Tjenestefolk, man ofrer til i vore Dage"[1].
Hos Nordens Bondebefolkning har derimod i flere Egne
Skikken holdt sig lige til den nyeste Tid"[2].
En naturlig Følge af, at Gæsterne saaledes selv medbragte
deres Mad, var, at de ogsaa havde en Art Bestemmelsesret over
Levningerne. Disse maatte først og fremmest ikke bruges
til at bortgive som Vederlag for ydet Tjeneste. Aar 1562
bestemtes det f. Eks. i København, at Klokkeren skulde have
sin Betaling for at kime, men ikke maatte faa noget af
Bryllupskosten, uden at han var særligt indbuden [3]. Aar 1609 vedtoges
i Randers, at Brudefolkene ikke maatte lønne Kokke og
Spillemænd med Madvarer, men med rede Penge[4]. Noget lignende
var blevet bestemt i Flensborg Aar 1600[5].
Derimod var der intet i Vejen for – og dette synes at have
været et gennemgaaende Træk saavel i Hedenskabet som i
Katolicismens og Lutherdommens Dage – at uddele saa meget af
Bryllupskosten, man lystede, til alle de Tiggere, der
omsværmede Bryllupsgaarden. Et "godt" Bryllup var derfor disses
gyldne Tid. Det rygtedes længe forud blandt alle rette
vedkommende og drog en hel Landsdels Befolkning af arme Stoddere
og mer end tvivlsomt Pak til Gildestedet. Vi savner samtidig
nordisk Gengivelse af slige Bryllupsgæster. Omstaaende Billed
(Fig. 28) af omstrejfende "Gæster" i Frankrig, hvor Forholdene
var nogenlunde tilsvarende, faar give os et Indtryk af denne Del
af Selskabet. Endnu i det 19de Aarhundrede hedder det om
Forholdene i Nordsjælland: "Træder en fattig Vandrer ind i
Bondens Gaard paa en Bryllupsdag, da bliver han lige saa overflødigt
mættet som de andre Gæster. Saaledes har jeg ofte set ganske
fremmede Betlere sidde ved Enden af Bordene, hvor ogsaa de
nød nogle glade Øjeblikke. Ofte saa jeg ved Fester om Sommeren
et Bord anrettet under aaben Himmel for Krøblinge, Halte og
Blinde fra Veje og Stier"[6].
Men hvad der sluttelig paa Brylluppets sidste Dag blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
