- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
126

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Gæsternes Antal og Komme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udtrykke ved de rigeligt medgivne Levninger var: et synligt
Bevis for alle i Hjemmene om, at Brylluppet virkelig var blevet
holdt og fejret med Ære.

De saaledes medgivne Madvarer kunde stundom løbe betydeligt
op. Doktor Sperling og hans Hustru fik f. Eks. fra et Bryllup
i Hedemarken, hvortil de langvejsfra var dragne, og ved hvilket
Sperlings Hustru havde redet Bruden, tilbage med sig til
Hjemmet: en Tønde Lage-Sild, to Tønder Rug og en Tønde Sigtemel
[1].
Men hvormeget end Gæsterne fik med sig, helt rent Bord gjorde
man dog ikke. Ogsaa i Bryllupsgaarden og hos de nygifte skulde
jo et synligt Bevis paa Brylluppet være tilbage. Ikke uvittigt
anvendte man senere i Skaane paa "Føringen" og dens Eftervirkninger
det Ord: "Naar man ingen Mad har i Huset, saa skal man
gøre Gilde"[2].

Skikken at medgive Levninger har hos de øvre Folkelag i
Norden delt Skæbne med selve "Føringen" og er gaaet i Glemme,
dog hin maaske mindre end denne. Svage Minder har holdt sig
i Tilbøjeligheden til at "give hjem med til Børnene". Hos
Nordens Landbefolkning derimod, hvor Føringen er bibeholdt,
vedvarer ogsaa Hjemgivningen. "Naar Brylluppet er forbi", hedder
det f. Eks. fra Helsingeland i Sverige, "gives hver hjemfarende
Hustru noget af den tiloversblevne Bryllupskost indknyttet i et
Klæde, nemlig noget Brød, Kød, Steg og Ost"[3]. Eller fra Blekingen:
"Værtinden maa lægge nøje Mærke til, hvad og hvor
meget enhver medbringer i Føring, for, naar Brylluppet er forbi,
at kunne medgive enhver i Forhold til, hvad vedkommende
havde med sig, dog saaledes, at hun maa passe paa, at ingen faar
noget af den Føring, de selv havde med sig. Det er ikke
usædvanligt, at en lille Brødkage bages til hvert af de hjemmeværende
Børn"[4].

Tydeligt har Skikken holdt sig i England, hvor det hos de
højere Stænder, efter at Føringen forlængst er gaaet i Glemme,
endnu er brugeligt at uddele og omsende Stykker af Brudekagen
til Venner og Bekendte som Venskabs Tegn og haandgribeligt
Bevis for, at Brylluppet er blevet fejret.

Det vil efter det ovenanførte være forstaaeligt, hvilket broget
Liv der opstod i Bryllupsgaarden
om Fredagen ved
Gæsternes Komme. Indenfor maaske Dragefruerne endnu


[1] Birket Smith: Otto Sperlings Selvbiografi. S. 66-67.
-- Suhm: Nye Samlinger til den danske Historie III 212.
[2] Joh. Åkerman: Beskr. öfwer Hellestads Pastorat.
(Lund 1828) S. 14.
[3] K. N.
Lenæus: Delsbo Sockn i Norra Helsingland. (Sthlm. 1764) S. 204.

[4] J. J. Öller: Beskr. öfw. Jemshöys Sochn i Blekinge
(Wexiö 1800) S. 220.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free