Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Indkvarteringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rigt Len og Fæste, til en af hans Riddere. Omkvædet til denne
Vise er Opfordringen:
"Saa lader I Beder-Dansen"[1]!
Den Dans, Bispen her dansede var altsaa maaske noget vel
ungdommelig kaad for en Mand i hans Stilling, men ikke i og for sig
anstødelig. Og bevislig Usandhed var det, at han under Løbet,
hvor der synges:
Tag fat paa den!
Du fik hende ikke end!
Hun løber ad Bakken
Med Sækken paa Nakken,
Hun løber i Lunden
Med Flæsket i Munden,
o. s. v.
skulde have omsat Ordene i den friere Tonart:
Hun danser paa Bakken
Med Særken paa Nakken
[2]
Norske Videnskabernes Selskabs Skrifter i 19de Aarh. I 260.o. s. v.
Oven paa disse Anstrengelser var alle Parter noget medtagne
om Tirsdagen, hvilket ytrede sig paa forskellig Maade. Karen
Madsdatter, Præsten Hr. Haagens Hustru, den, med hvem
Bispen havde danset Jægerdans, lagde sig til at sove om
Eftermiddagen; Bispen lagde sig ligeledes til Hvile oppe paa sit Kammer,
og lod Nøglen tage af Døren; nede i den store Stue drak man,
men ude i Gaarden udartede det til livligt Slagsmaal. Under alt
dette savnede de andre Forgangskvinder Karen Madsdatter: hun
var gaaet til Ro, hed det sig, men Bispen var nok det samme, de
havde Værelse sammen, og Nøglen manglede i Døren, det var
meget mærkeligt. Stod ikke Præsten Hr. Haagen, deroppe
udenfor Døren og gned sig i Hænderne! han vred dem bestemt i
Fortvivlelse, ja det skulde han have tænkt paa allerede Natten efter
Jægerdansen, hvor der nok ogsaa var noget at mærke ved
Fordelingen i Sengene deroppe.
Saaledes summede Vittighederne, plumpe, men i Bryllupsstil,
og hverken bedre eller værre end saa ofte tilforn. At de gentoges,
da de Paagældende viste sig, var klart, og ligesaa klart var det,
at næppe nogen for Alvor troede herpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
