Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Lørdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vognen og Spærklæder farvet ligesaa, Halvdelen Gult anden
Halvdel Hvidt og Graat". Ved Indtoget var dog end ikke dette
pragtfuldt nok, men her skulde alle Kvinderne være hvidklædte, og
de følgende Dage i "det Yderste og Bedste som I kunne
afstedkomme og vide, at Vi og Riget kunne have Hæder og Ære og I
Tak af". Den eneste Indrømmelse, der gjordes, var med Hensyn
til Vognen: "Ville I og være med en anden god Kvinde selv
anden om en Vogn, det unde vi gerne, paa det at Eders
Bekostning maa være desmindre, og skulle I have fire Heste for
Vognen"[1].
Under slige Forhold forstaar man den Vægt,’hvormed
Folkeviserne altid omtaler disse Tog:
"De førte Bruden til Hr. Nilus Gaard" . .
"Saa førte de den unge Brud
Alt til Hr. Remolds Gaard".
"De førte hende hjem,
Kongen og vor Ærkebisp
De rede med dem" . . .
"Aarle om Morgenen, Dag det var,
Da kom den Brud med Brudeskar".
og de næsten staaende Udtryk, hvormed Pragten beskrives:
Det var Nilaus Benditsøn,
Han red den Brud imod,
Der hængte Silke og Sindal grøn
Alt for hans Gangers Fod.
Derimod er det Eventyrudtryk, der ikke maa tages bogstaveligt,
naar det hedder:
Den grønne Jord blev vidt og bredt
Med Silke og Sindal strøet.
Den unge Konge med Ridderskare
Drog sin kære Brud imod[2].
En ganske udsøgt Høflighed, som f. Eks. blev vist ved Kong
Hans’ Fæstemøs Komme, bestod i, at Brudgommens Fader,
Christian den Første, forud red hende imøde og bød hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
