Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Lørdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller tredje Gang holdt Bryllup. Men desforuden synes det at
have været en meget yndet Fornøjelse at udpynte "Svenden" og
"Møen", for saaledes at gøre dem ukendelige. Temmeligt nær laa
det her at iføre dem Bryllupsdragt. Aar 1644 maatte Dronning
Christine forbyde at indføre Fæsteparret paa Møkvælden som
Brudgom og i Brudeskrud; det skulde overhovedet slet ikke
være Parret tilladt paa denne Aften at komme til Syne i Laget
[1].
Om hin ovennævnte Lørdag-Aften hos Erik Rosenkrans i
Bergen berettes det, at en af Gæsterne morede sig med at pynte
Bruden, ikke i norsk Brudedragt, "men udrede hende paa
Spansk" i rød Kjortel med Halsbaand, Guldkæder og "Perlefjer"
paa Haaret[2].
Naar man erindrer, at Brudgommen og hans "Smaasvende"
hyppigt havde nydt en Del Bægre sammen i Dagens Løb, enten
ved Udfarten fra Hjemmet – "Bele-vesle", som det kaldtes i
Norge[3], "Udtags-Øl", som det hed i Danmark og Sverige[4], –
eller dog paa Byens Badstuer om Formiddagen, saa er det let
forklarligt, at Stemningen kunde naa en betænkelig Højde i
Kvælden. Man forstaar lige godt de tre Udslag heraf: at det kunde
anses fornødent, at Forgangspigerne slog Ring om Bruden ved
Bordet og om Natten; at den Overtro kunde opstaa, at paa
"Polterabend" (Møkveld) var ligesom ved Aarsskiftet onde
Aander paa Spil, hvorfor man maatte holde dem borte ved i Nattens
Løb at slaa Potter paa Brudens Dør[5];
samt endelig at Gæsterne,
naar de havde holdt troligt ud denne første Nat, mødte berusede
næste Morgen i Kirken, hvorover der Aar 1571 klagedes højlydt
i Sverige[6].
Følgen var, som man kunde vente, en Strøm af Forordninger
i alle tre nordiske Lande mod "Svendkveld" og "Møkveld" og
"Løverdagaften"[7]. Det 16de Aarhundrede ud agtedes dog slige
Forbud hverken af høje eller lave[8]. Kongerne, der udstedte
Forordningerne, indbød selv deres Gæster til "at komme hid
Løverdag Aften tilforn". Hos Nordens Landalmue har Skikken i flere
Egne holdt sig til vore Dage[9].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
