- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
160

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dag skulde nøjes med et af trukken Traad. Et lignende maatte
endnu den "mellemste" Klasse bære paa første Dag, hvorimod
de ringeste aldeles intet maatte have[1].

Vender man atter Blikket til de virkelige Forhold, gør det
næsten godt at iagttage deres uforstyrrelige Frodighed. Hvad var
Brudebæltet? Det var jo paa een Gang Jomfrubælte og
Dannekvindemærke. Men var det saa dog ikke rettest, at Bruden bar
Bælter, et for hver af dets to Betydninger! Just Aaret efter hint
Christian den Fjerdes Forbud lod Hertug Johan Adolf omtrent
i de samme Egne udgaa en Tilladelse for de fornemste til at bære
to Bælter paa een Gang
: et Sølvbælte med Knivskede, der
maatte veje indtil 25 Lod, og et sølvforgyldt Bælte, som ikke
maatte veje over 50 Lod[2].

End ikke ved dette Tal tør man maaske blive staaende.
Erfaring viser, at en Tilladelse som denne som oftest kun svarer til
den tættest beklippede Virkelighed. Den frit voksende breder sig
videre. Vist er det, at paa Christian den Andens Tid ejede ikke
faa Bønder i Nordsjælland to Sølvbælter, enkelte flere endnu,
Hans Jensen i Brønshøj f. Eks. tre Sølvbælter og Jens Møller
i Sode Mølle endog fem Sølvbælter[3], Det maa have været haardt,
hvor flere Bælter fandtes i Hjemmet, kun at maatte pynte
Bruden med to af dem. Muligt holdt det 16de Aarhundrede sig
Tallet efterretteligt. Om en senere Tid veed vi, at den ikke
gjorde det. Aar 1786 beskrives en Brud i Thelemarken saaledes:
"Om hvert af sine fire Skørter har Bruden et Bælte, men yderst
tre Sølvbælter"[4].

*



Kjolens Hals- og Skulderparti var ikke som ellers synligt,
men herover lagdes en egen Art Smække af Form som en
lille Messehagel
, der fortil gik ned imod Midjen uden dog
at skjule Bæltet, bagtil derimod var noget kortere. Dette
Klædningsstykke kaldtes "Dolslag" og anvendtes i Reglen kun,
hvor en Kvinde skulde særligt smykkes, helst i kirkelig
Anledning[5].

Hensigten dermed var at tjene som Bærestykke for Prydelser.
Det var den Fløjls-Underbund, hvorpaa Udstillingen af


[1] Chr. IV’s
Policeyordn. f. Flensburg 1600. Corp. Statut. Slesvic. II 296.

[2] Joh. Adolfs Ordn. von Kleidung.
Hochzeiten etc. 1601. (Schlesw. 1605). Bl. B.
[3] Danske Magazin 5te
Række II 50.
[4] H. J. Wille: Beskr. over Sillejords
Præstegj. (Kbhvn. 1786) S. 258.
[5] Nye Danske Magazin II 274. Dolslag kaldes
af Olaus Magnus: scapulare. og omtales som brugt ogsaa til daglig
af fornemme Jomfruer. (De gentibus septentrion. XIV cap. I—II).
-- Smlgn. den senere Efterklang: "Dol Halsklæde", Blicher:
Topographie over Vium Præstekald (Wiborg 1795) 194. -- Plattysk:
"Dalslach". -- Tydeligst beskrevet i Folkevennen (Kristiania 1859)
S. 271. (Aftryk af Mscr. Thott. no. 1719. 4to). -- "Brystlap"
ganske svarende til "Dolslag" se f. Eks.: Johannes Sundblad:
Gammaldags bruk (Göteborg 1881) S. 82.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free