Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen, trods sit Giftermaal, holder Stævnemøde med Jomfru Tove
og faar sin Vilje, modtager Dronningen hende med følgende
bidende Hentydning til, at hun ikke længere er Mø:
Og bliver Du end Dronning i Danmark i Aar,
Da lukker Du vel først Dit gule Haar
[1].
I det 16de Aarhundrede fulgte endnu alle, baade høje og lave,
den gamle Skik. Det kan ikke undre at høre om en adelig Brud
i Bergen Aar 1565, Jomfru Brynhilda Benkestok: "var hendes
Haar udslaget"[2],
naar endnu Aar 1629 i København Statholderens
Slægtning i Kronprinsens Overværelse mødte ligervis[3], ja dennes
egen Brud, Prinsesse Magdalena Sibylla, Aar 1634 selv kom med
udslagent Haar[4]. Det stemmer vel hermed, naar det i
Forordninger under Christian den Fjerde for Hertugdømmerne
forundtes fornemme Borgeres Døtre at følge samme Skik[5], eller naar et
lunt gammelt Mundheld sagde: "De ere ej alle Dannekvinder,
der have Hvidt paa Hovedet; de ere ej alle Møer, der have fagert
Haar"[6]. Om Forholdene i Sverige meddeler en Forfatter i
Slutningen af det 17de Aarhundrede, at Skikken da havde tabt sig
hos Adelen, medens den fremdeles fulgtes af Almuen[7].
Ad to forskellige Veje kan man endnu gøre Prøve paa, hvor
dybt rodfæstet den Opfattelse var, at udslagent Haar var
Jomfru-Hæderstegn. Himmeldronningen, Jomfru Maria, var i
Middelalderen stadigt bleven fremstillet med udslagent eller dog synligt
Haar, for at betegne hende som ubesmittet Jomfru. Dette er saa
gennemgaaende et Træk i alle de endnu bevarede Billeder, at
det, hvor det mangler, næsten kan bruges som Bevis mod, at et
paastaaet Madonnabilled virkelig skulde have været, hvad det
udgives for. Da Mariabillederne med Lutherdommens Indførelse
forsvandt fra Kirkerne, gik det udslagne Haars Hæderstegn i
Arv til Ligstenene. Ingen, der havde Raad til herpaa at lade
udhugge et Billed, undlod at betegne en ugift Kvinde paa denne
Vis. Som Eksempel blandt mange anføres her omstaaende, ret
godt bevarede Ligsten over to Jomfruer af Slægten Bille (Fig. 40).
Var udslagent Haar endnu i det 16de Aarhundrede Jomfruelighedens
Kendemærke, saa fulgte af sig selv, at ingen Brud, der ikke
var Mø, maatte bære Haaret saaledes. Naar en Enke holdt
Bryllup, skulde hun møde med bedækket Hoved. Og det samme gjaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
