- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
176

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvermand vitterligt, at dette er lykkedes. "Sjæppel" eller "Sippel",
der nu paa Dansk er et af brugt Ord, men endnu i det 16de
Aarhundrede var vel kendt og forstaaet af alle, banede sig i to
forskellige Sprog, Fransk og Dansk, paa forskellig Vis Vej til Toppen.
Det kom af det latinske capio: omfatter, og begyndte sin
Løbebane paa Fransk som "chapelet", Formindskelsesform af
chapeau, altsaa nærmest = en lille Hat[1]. Det fik først Tjeneste som
Betegnelse for "Krans", og fortrinsvis den, som ugifte Kvinder bar
om Sommeren i Stedet for Hat. Derefter steg det til særligt at
betegne slig Krans, forsaavidt den var af Roser; og endelig
ophøjedes det til Benævnelse for den Rosenkrans, som anbragtes
paa Mariabilledernes Hoved i Kirken. Hermed var det naaet
indenfor Kirken, og her holdt det sig. Som veltjent kirkeligt Navn
udstødtes det ikke senere, men forflyttedes blot til en beskednere
Plads, da en saadan blev ledig. Benævnelsen overførtes paa de
Bønnekæder af Kærner, trukne paa Snor, hvormed i de katolske
Lande bedende holder Regnskab over deres Bønner, idet de lader
Kærnerne glide een for een gennem Haanden. Anledningen til
denne Overførelse af Navnet var maaske den ydre Lighed, der
paa en Tid ikke var ringe, idet begge i det 13de Aarhundrede tog
sig ud som brede Baand med paahæftede Smykker eller Stene.
Eller ogsaa skrev maaske Overførelsen sig allerede fra selve
Blomsterkransenes Tid, idet Kvinder om Aftenen, naar Kransen
aflagdes, men inden den bortkastedes, vistnok bad en Bøn til
Jomfru Maria for hver Rose deri. Hermed stemmer den Skik at
sammenstille Bønner og Roser, kalde f. Eks. en Bønnebog for en
Rosenhave (rosarium). I denne snævre Betydning af
"Rosenkrans" har Ordet chapelet holdt sig,
lyslevende den Dag i Dag, i Nutids Fransk.

Paa Dansk begyndte "Sjæppel" ligesom sin franske
Navnefælle med blot at betegne "Krans". "Haver man Sjæpel af Violer
paa sit Hoved", hedder det i Henrik Harpestrængs Lægebog,
"saa hjælper Lugten deraf mod Hugorme". Eller et andet Sted i
samme Bog: "Gør man Sæpel af Jærnurt (Verbena) og sætter
den paa syg Mands Hoved, da bliver han snart hjulpen[2]". Ogsaa
paa Dansk gik Ordet dog vistnok hurtigt over til at betegne særlig
ugifte Pigers Krans:


[1] Om chapelet
se Littrés Ordbog. -- Jeg skylder ved denne og flere andre sproglige
Undersøgelser Hr. Dr. phil. F. Dyrlund Tak for hans kyndige Bistand.

[2]
Henrik Harpestrengs Danske Lægebog udg. af C. Molbech. S. 96 og
130.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free