Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nutids-Fransk en Betegnelse for at gifte sig, som nu lyder meningsløs,
nemlig "at bortgive Paternosterbaandet" (donner le chapelet).
Men i sin Tid indeholdt den god Mening, da chapelet endnu ikke
betød Paternosterbaand, men Jomfrukrans. Bruden bortgav
virkelig paa Bryllupsdagen sin Krans, som hun fra nu af ikke mere
skulde bære.
Pligtskyldigst fulgte man efter i Norden. Bruden bortgav, som
vi senere nærmere skal se, ikke blot een, men ofte mange Kranse
paa sin Bryllupsdag, af Guld, perlebundne, kærkommen
Lejlighed til Pragt, og lutter Beviser for, at hun nu ikke mere vilde gaa
med Jomfrukransen.
Denne ene Indrømmelse var dog kun latterlig lille, naar
alligevel selve den gyldne Jomfrukrans, som hun virkelig bar,
Brudekronen, bagefter skulde kunne ses paa hendes Hoved som
Dannekvinde-Smykke.
Men det blev den ikke heller. Her gjorde man den anden
Indrømmelse. Med Flid undgik man saa vidt muligt at lade selve det
til Udstyret skænkede Hovedguld tjene som Brudekrone paa
Bryllupsdagen. For denne ene Dags Vedkommende laante man
sig gerne frem hos En, der ikke sagde nej, hos Jomfru Maria i
Kirken.
Denne Skik hævede alle Vanskeligheder og stemmede vel
med Romerkirkens Lyst til at efterkomme verdslige Krav og
hellige dem. Alle Parter blev nu tilfredsstillede. Thi baade var
Mariakronen i og for sig prægtig, og intet Smykke kunde i hvert
Fald i indre Værd maale sig med det, som den reneste Brud
selv bar. Fra Kirkens Side set gav det et eget Liv, at denne
Krone, der ellers sad stille paa det stive Billed, stundom
smykkede en levende Brud; sligt var som Sommerluft ind ad et
Cellevindu. Og stødte det muligt nogen, at saaledes samme Guldkrone
blev Allemands, vel, saa havde man jo mange Altre, mange Mariabilleder
med Kroner af forskellig Finhed, til hver Stand for sig,
ligesom ved Stolestaderne i Kirken og Hvilepladserne under
Kirkegulvet.
Did hen, hvor Bruden redtes, bar da en Klosterbroder, helst
ikke for ung, Søndag Morgen Smykkerne fra Mariabilledet i
Kirken. Himmelbruden tilsløredes saa længe, medens hendes jordiske
Søster stod Brud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
