Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højere Klasser i en anden Betydning end den, der paa
gammeldags Vis tilkom dem.
Det blev Metalværdien, der bestemte Udviklingen. Hvad
enten man saa efter Reformationens Indførelse foretrak den
ene eller den anden Hovedprydelse, een Ting maatte staa fast,
at, lavet iøvrigt af samme Stof, var en Krans dyrere end et Baand,
og en Krone atter dyrere end en Krans. Dette var den
Tyngdens Lov, der blev afgørende. Man endte atter med Krone. Men
lige saa klart var det, at den Krone, hvori man saaledes tilsidst
havnede, var vidt forskellig fra den Maria-Krone, der i
Middelalderen ved sit religiøse Værd havde vinket alle, eller den
Brudekrone, som Landbefolkningen endnu fremdeles lejede af Kirken.
Naar den danske Adel inden Aar 1600 atter endte ved Brugen
af Brudekrone, og Bybefolkningen i Begyndelsen af det følgende
Aarhundrede søgte at tilkæmpe sig dette Gode, saa var denne
Brudekrone en mere eller mindre bevidst Genklang af
Kongekronen. Den gamle Kæde var atter sluttet, det tabte Mellemled
erstattet.
Den fremherskende Tilbøjelighed lige efter Reformationen
havde været at smykke en adelig Brud med de den Gang saa
yndede Perlebaand. Frederik den Første havde vel Aar 1528
forbudt at lave nye Smykker af denne Art, men tyve Aar efter
var det en allerede fastslaaet Ret, at adelige maatte "ikke bære
Perler uden paa Hovedet og Halsklædet" (Dolslaget).
Samtidig tillodes det ærlige Møer af ufri Forældre, altsaa Borger- og
Bønderdøtre, at bære "Silkebindike og Fløjelsbindike". Ti Aar
efter, i Kolding 1558, fik de Lov at bære "stukket Bindike"
[1].
Disse Bindiker laa vistnok ned paa Haaret som et Baand;
men de blev, i det mindste efter nordtyske Forhold at dømme,
bredere og bredere, og rejste sig sluttelig op som en Krans.
Denne lader til i Datidens Modesprog at være bleven kaldet
"Sippel", hvilket Navn saaledes i nogle Aaringer fik en snævrere
Betydning foruden den almindelige "Brudekrone". Grunden til
Overgangen fra Bindike til "Sippel" var uden Tvivl den
samtidigt voksende Tilbøjelighed hos Adelen til at ombytte
Perlebaand med den rigere Perlekrans. "Allerkæreste Søster! Veed
jeg aldrig, hvad jeg skal faa at sætte paa hinders Hoved, uden
Du vilde vel gøre og laane mig en Perlekrans dertil, thi jeg eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
