- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
13

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Brudgom og Brud „tales ud“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smaating mod, hvad det virkede: at kunne vandre paa Guld hele Livet
igennem. Med saadant Maal for Øje kunde man sagtens holde ud
selv at danse derpaa den hele Aften. Ogsaa overfor dette
ufejlbare Middel gaves der dog Tvivlere; der fandtes endog
Ungersvende, der foretrak en ældre Enke med Midler frem for denne
fodfæstede Anvisning paa fremtidig Rigdom. Deres Levevisdom
har Samtiden udtrykt saaledes:

         Man finder Det i Enkens Bo,
         Som ikke er i Pigens Sko
[1].

*



Naar Brudgomstoget var kommet ind i Gaarden, red det
stundom tre Gange omkring i denne, især hvis ved Midsommertide
en Majstang stod midt paa Gaardspladsen[2]. Derpaa steg man af
Hestene og gik ind, Brudgommen dog ofte lidt langsomt og
skottende tilbage. Thi der bagude hos Hestene kunde man faa
Fremtidens Slør hævet. Slog hans Hest Hovedet mod Jorden, skulde
han snart dø; gjorde Talsmandens det, gjaldt Varslet Bruden.
Men holdt begge Hovederne kækt i Vejret, laa en lang og
lykkelig Fremtid for Brudeparret[3]. Alle traadte derpaa ind i Stuen,
hvor Brudens Slægt og Venner var samlede, og her tog saa
Brudgommens Talsmand Ordet for "at tale Bruden ud".
Hans Tale var en Forespørgsel til Brudens Forældre, om de nu
vilde overlade Brudgommen deres Datter til Hustru efter deres
tidligere Tilsagn og paa de aftalte Vilkaar. Svaret herpaa var
naturligvis et bestemt, men vidtløftigt: "Ja", saafremt ogsaa
Brudgommen paa sin Side vilde holde sine Tilsagn. Herpaa fandt en
fælles "Haandfæstning" Sted, og Brudgommen, eller Talsmanden
paa hans Vegne, takkede Brudens Forældre samt lovede at ville
skikke sig baade mod dem og mod deres Datter saaledes, som en
Dannemand vel egnede og anstod. Hvad Morgengaven angik,
skulde han i Morgen lade høre nærmere fra sig, saaledes som
aftalt var. Naar Bruden paa denne Vis var overgivet til
Brudgommen, gik hun, ligesom han samme Morgen havde gjort, hen
til sine Forældre, sagde dem Farvel, og bad dem om Tilgivelse
for, "hvis hun nogen Tid i sine Dage dem fortørnet havde"
[4]. I



[1] Peder Syv: Gamle danske Ordsproge I, 211.
[2] Hyltén-Cavallius:
Wärend och Wirdarne II, 436.
[3] L. F. Rääf: Saml. t.
en beskrifning öfr. Ydre härad i Östergöthland I (Linköping 1850),
110-111.
[4] Om Talsmandens Ord og Gensvarene se Andr. Jonæ:
Thesaurus epistolicus etc. (Sthlm. 1619.) 4to, IV, 45. -- To
haandskrevne Udkast til Handlingen fra omkring Aar 1600 findes
paa det Store Kongl. Bibliotek i Samlingen: "Aflevering fra
Geheimearkivet. Svenske Sager. Ecclesiast. no. 7". Joh.
Loccenius: Antiquitates Sveo-Gothicæ S. 288. -- Smlgn. Norske
Magasin I, 200. -- Om nyere Genklang af samme Skikke se f. Eks.:
A. Vang: En Skolelærers Levnetsløb. (Christiania 1870.) S. 23.
-- (L. S. Gahm Persson): Beskr. öfv. Öland. (Upsala 1768.) S. 170.
-- H. P. Klinghammer: Minnen från Åren 1829-39. (Helsingborg 1841.)
S. 50. -- Nicolovius: Folklifvet i Skytts Härad i Skåne. (Lund 1847).
S. 148-49 o. s. v., o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free