- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
41

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maader og ved de mest forskellige Midler søgte man derfor at
drive Brudeparret i rette Tid til Kirken. Det paalagdes Præsterne,
af og til fra Prædikestolen at minde Menigheden herom[1]. Vielsen,
der skulde foregaa før Prædiken, blev opsat til efter denne, hvis
Parret kom for sent[2]; og var hele Gudstjenesten omme, kunde
Parret overhovedet slet ikke blive viet den Dag[3]. Eller man
paalagde Bøder, for Adelen endog indtil 1000 Daler til nærmeste
Hospital, for at komme efter Kl. 12[4]. Præster, der desuagtet
vovede at vie dem, skulde have Embedet forbrudt[5]. Noget ganske
lignende skete i Udlandet. I Sachsen lukkedes Kirkedørene til
bestemt Tid, og Brudetoget maatte blive ude[6]. I Stralsund
krævedes øjeblikkeligt en Bøde af det forsinkede Tog, og Vielsen
maatte ikke fuldbyrdes, hvis Følget ikke havde Penge til Bøden
med i Lommen[7].
I Byen Ancklam overlod man Inddrivelsen af
Bøden ret hensigtsmæssigt til Musiken og bød "Kunstpiberen"
og hans Instrumentister paa et bestemt Klokkeslet at stikke
Piben ind og ikke blæse en Tone, førend fem Gylden var erlagte
[8].

Et godt Ord finder dog altid et godt Sted. Det forsinkede
Brudepar maatte kunne bede Præsten vente lidt. At denne Udvej
allerede tidligt har været benyttet, synes at fremgaa af, at den
omtales i Middelalderens Folkeviser. Med et lunt Smil siger Præsten
Peder Syv: "Kirketjenesten maa ej opholdes nogen til Vilje; dog
en Del tør vel gøre som i Visen:

         Torkild sendte sin Svend for sig
         Bad Præsten skulde efter hannem bie"[9].

Hel sikker var dog denne Fremgangsmaade ikke, især efter at
der var kommet Forordning om, at Præsten ikke blot burde
begynde Tjenesten i rette Tid, men endog skulde have sit Embede
forbrudt, hvis han viede nogen efter Kl. 12.

Nej, saa var det sikrere at henvende sig til en højere
Myndighed, den, der ikke kun raadede for Tjenesten, men for selve
Tiden. Hvo afgjorde, hvad Klokken var? Ene Klokkeren, der
stillede Taarn-Uret. Naar han saa lempeligt holdt igen paa
Viseren, stak en Kende Blaar paa Hjulene, eller satte ligefrem en
Pind for Værket, saa at Tiden stod stille, saa kunde, efterdi ingen
gik med Lommeur, og Taarnurene var Eneherskere, heller ingen
bestemt afgøre, hvad Klokken var. Selv om der løb lidt vel meget


[1]
Se f. Eks. Kirkehistoriske Samlinger III, 661.
[2] Kjøbenhavns Diplomatarium I, 586. --
Landemode-Beslutning i Aarhus 1692. N. K. S. no. 1193 b. 4to.

[3] O. W. Lemke:
Visby Stifts Herdamine. (örebro 1868.) S. 497.
[4] Forordninger,
Recesser o. s. v. 1558-1600, udg. ved. V. A. Secher, II, 447-48;
gentaget i Forordning af 19. Juli 1649. Sjællandske Tegnelser.
R. A.
[5]
Sjællandske Tegnelser 19. Juli 1649. R. A.
[6] Policey u.
Kleiderordn. d. Hertz. Joh. Georgen z. Sachsen 1612. (Lpzg. 1612.)
4to. S. 58.
[7] Anno 1570. Baltische Studien XXI 169.
[8] Der Stadt Anclamb Hochzeit etc. Ordn. 1670,
Bl. B2.
[9]
Peder Syv: Danske Ordsproge II, 324.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free