Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup / 43 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naar Brudetoget var kommet, og den ude paa Kirkegaarden
sammenstimlede Skare havde faaet sin første Nysgerrighed stillet,
kunde Vielsen foregaa. Endnu længe efter Reformationens
Indførelse vedblev man at udføre denne Handling paa katolsk Vis,
bibeholdt i hvert Fald Skikke, der kun var forstaaelige ud fra
katolsk Opfattelse, men stod i aabenbar Strid med Luthers
Lære. Hertil hørte i første Række den Skik, at Brudeparret
ikke straks tilstedtes Adgang til Kirken, men skulde under
den egentlige Sammengivelse blive udenfor Kirkedøren.
I den katolske Tid havde dette altid fundet Sted. Derfor hedder det
i Folkevisen om Tyge Hermansens Brud, der forgæves venter paa sin
Bejler for at blive viet:

         Bruden staar for Kirkedør
         Rød som en Rosensblomme[1].


Fig. 8. Gud siver Adam og Eva sammen.
Kalkmaleri i Esbønderup Kirke paa Sjælland.
(Efter Akvarel af J. Kornerup 1093 i Nationalmuseet.)

Eller f. Eks. i et Tingsvidne fra Aar 1510 om et Par,
hvis lovlige Ægteskab bevidnes af otte Mænd:
bleve de "baade viede for Bogense Kirkedør"
[2].

Ifølge de endnu bevarede Vielsesritualer fra den katolske
Tid havde Handlingen og Ordene her ikke været ganske ens i
Landets forskellige Stifter[3]. Men det fælles i, hvad der foregik
udenfor Kirkedøren havde været, at Præsten først forhørte Parret
om deres Slægtskab, saa om de ønskede at ægte hinanden, og
derpaa velsignede Vielsesringen, idet han satte den først i
Faderens Navn paa Brudgommens Tommelfinger, saa i Sønnens
Navn paa hans Pegefinger, og sluttelig i den hellige Aands Navn
paa hans Langfinger. Herefter gjorde Brudgommen det samme
ved Bruden, og naar Ringen sad paa hendes Langfinger sagde
han: "Amen, og der skal den blive!" Alt dette foregik under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>