- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
50

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


og syet sin Brudgom en Skjorte. Eller at Trolovedes Skilsmisse
betegnedes ved, at et Klæde overskares imellem de tvende. Men
den gamle Skik ved selve Brudevielsen var ganske glemt i
Norden.

Derimod var den i Live andetsteds. I Frankrig kunde man selv
blandt velstillede henimod Aar 1500 se det ejendommelige Syn,
at et Brudepar, endog foran Alteret, til Bevis for at de nu var
eet, omvikledes med et fælles Understykke. Var Parret lidt
førladent, krævedes hertil enten et Kæmpestykke, der næppe
egnede sig til Brug for en enkelt, eller man maatte sprætte det
op i Sidesømmene for saaledes at fordoble det. Men en tydelig
Halsaabning vendt mod Menigheden i Kirken maatte godtgøre,
at Klædningsstykket virkelig var, hvad det udgav sig for (Fig. 12).

*



Den lutherske Vielse – hvad enten den nu foregik udenfor
Kirkedøren, midt i Kirken eller ved Kordøren – afveg ikke
væsentlig fra Trolovelsen, hvoraf den jo kun var en, oprindelig
frivillig, efter Aar 1582 lovbefalet Gentagelse. Heller ikke var
der stor Forskel mellem den og dens katolske Form. Ganske
vist var Bestænkningen af Vievand bortfalden, men nu som før
spurgte Præsten Parret, om de vilde have hinanden, havde
beraadt sig derom med rette vedkommende og vidste sig frie, tog
derpaa Ringen af Brudgommen og satte den paa Bruden, lagde
sluttelig deres Hænder sammen og velsignede dem, hvorefter
saa i den lutherske Tid de Skriftsteder oplæstes, der den Dag i
Dag er brugelige.

Naar en Vielse før og efter Reformationen dog ikke mindede
meget om hinanden, saa laa dette blandt andet i, at man i den
katolske Tid havde benyttet det latinske Sprog og i Reglen kun
talt Dansk i selve de ligefremme Spørgsmaal, der jo krævede
fuld Forstaaelse. Efter Reformationen derimod benyttedes
Modersmaalet. Dog paabød man paa Fyn endnu Aar 1550 at lade
ved Brudevielser Landsbydegnene synge paa Latin – "paa det
man kan faa lærde Degne i Fremtiden"[1]. En anden betydelig
Forandring var den, at man efter Reformationen indførte


[1] Danske Kirkelove,
udg. af H. Rørdam, I 299.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free