- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
55

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne var under lutherske Forhold – allerede Navnet maatte
gøre den mistænkelig – forputtede man den imidlertid paa
bedste Maade bag efter hele den øvrige Gudstjeneste. Naar da
Brylluppets første Halvdel, Vielsen, var omme, afbrød man pludselig
dette, lod Parret sidde og vente saa længe, indtil hele den
sædvanlige Søndagstjeneste var forbi, og først saa begyndte man paa
"Brudemessen". Man kan ligesom gøre Prøve paa denne
Ordnings Utydelighed ved at se en fremmeds forgæves Forsøg paa
at forstaa den. En Franskmand beskriver et adeligt Bryllup i
Københavns Frue Kirke 1629 saaledes: Da Præsten havde sat
Brudgommens Ring paa Brudens Finger, holdt han en Tale paa
en halv Time og vendte saa tilbage til Alteret for at fuldende
Messen, som var begyndt og naaet til det første Credo.
Brudeparret satte sig i Brudestolen ved Alteret. Men saa steg Præsten
først op paa Prædikestolen og holdt en Prædiken paa en Time,
og først derefter vendte han tilbage til Alteret og fuldendte
Messen, idet han dog under denne tillige døbte tre Børn
[1].

Bibeholdelsen af "Brudemessen" var en Svaghed –
ikke paa Grund af Overbærenhed mod det tilvante, thi man
havde uden Sky omstyrtet vigtigere Led af det gamle end dette
– ikke heller paa Grund af uklar Tanke, thi man indsaa det og
skammede sig, – men simpelthen paa Grund af
Pengehensyn
. Ofringen var fra gammel Tid et Hovedled i
Brudemessen, og de nye, usselt lønnede Præster saa sig henviste til
denne Indtægt for overhovedet at kunne leve. Den samme
Regering, hvis "Fortjeneste" det havde været at afskaffe Romerkirken,
tvang da sine Tjenere til at søge deres Fortjeneste ved at bevare
den.

Men netop derfor var der noget underligt mat udbredt over
Brudemessen efter Reformationen. Kun Ofringen gik med vante
Liv, de øvrige Skikke ligesom forstod, at de ikke længer hørte
hjemme her og listede sig bort, først fra Koret, hvor Handlingen
foregik, ned i Kirken; derpaa i de følgende Aarhundreder
stiltiende ud af Kirken. Hvor de endnu i Norden har holdt sig
derinde, sidder de snart hist, snart her som venlige gamle, der gaar
i Barndom, nikker mildt, men kan ingen Forklaring give.

Nej, Betydningen af Brudemessen var kun klar i
den katolske Tid
, naar Parret efter Vielsen udenfor


[1] Les voyages de Mr. Deshayes Baron de Courmesvin.
(Paris 1864.) p. 70-78.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free