- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
63

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en eller anden Kirke, hos hvilken det kunde lejes. Stundom
anvendtes ogsaa et sædvanligt Shawl. Under Handlingen båres
denne Feil paa fire blaamalede Stænger med Jærnkroge i. Den
blev altid holdt af de fire nærmeste Slægtninge blandt
Brudepigerne og Blusholderne"[1].

*



I Sverige, hvor man saa trofast beholdt "Brudehimlen",
bevarede man ogsaa længst et af Brudemessens Kærnepunkter:
Velsignelse af Bruden. I Katolicismens Dage havde det
været Skik hele Norden over, at Brud og Brudgom under
Brudemessen nød Alterets Sakramente, hvorpaa Præsten velsignede
Bruden og indviede hende til sit Kald. Denne Velsignelse var
nærmest en Opregning af det gamle Testamentes Hovedkvinder
og deres Dyder, samt Ønsket om, at disse maatte gaa i Arv til
Bruden. Hver Landsdel synes at have haft sin Formular, i hvert
Fald lignede den slesvigske og den roskildske fra 1512 og 1513
ikke helt hinanden[2].

Efter Reformationen vedblev man i Danmark at lade
Brudeparret nyde Sakramentet – saaledes f. Eks. endnu ved et stort
Bryllup i København 1629[3]
– men det synes at have været
overladt til Præstens eget Forgodtbefindende, om han vilde lyse
nogen ny Velsignelse over Bruden. Løsrevne Brudstykker af de
gamle katolske Formularer, der endnu længe efter forekom i
præstelige Udtalelser baade i det 16de og 17de Aarhundrede,
kunde dog tyde paa, at de fremdeles var i levende Brug. I
Sverige derimod vedblev længe efter Reformationen Velsignelsen af
Bruden at være lovbefalet: "Saa se nu mildeligen til denne din
Tjenerinde, som gives i Mands Vold, at hun maa i sit Levnet
efterfølge hellige Kvinder, at hun maa være sin Mand
kærkommen som Rachel, forstandig som Rebekka, leve længe og være
tro som Sara!" Først i Aaret 1614 forandredes denne Velsignelse,
idet man blev opmærksom paa, at den kun henvendte sig til den
ene af Parret, og den ændredes derfor, saa at den kunde passe
paa dem begge[4].

Ikke uden Grund opfattede man denne Velsignelse som et



[1] Joh. Sundblad:
Gammaldags bruk. (Göteborg 1881.) S. 87. -- Smlgn. f. Eks.
Herm. Hofberg: Nerikes gamla minnen. (Örebro 1868.) S. 200.

[2] Liber agendarum etc. diocesis
Sleswicensis. (Paris 1512.) -- Manuale curatorum etc. ecclesiæ
Roskildensis 1513.
[3] Les voyages de Mr. Deshayes
Baron de Courmesvin. (Paris 1664.) p. 70-78.
[4] Sven Bælter: Historiska Anmärkningar om
Kyrko-Ceremonierna, 2dra Upl. (Stkhlm. 1783.) S. 524.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free