Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sko, og dette altsaa havde faaet sin Del af den over hende lyste
Velsignelse! hvad hjalp det, om de gik Haand i Haand og tæt
sammen, naar de efter Ofringen ved Alteret glemte at begynde
samtidigt med højre Fod, "vende sig mod Solen", som det hed,
det vil sige, fra Venstre til Højre, dog saaledes, at Brudgommen
fremdeles kom til at gaa paa højre Side. Sligt var vanskeligt at
passe, og mangen Brudgom udførte det kejtet, saa at man
fristedes til at le. Men ældre lo ikke, dertil var Sagen for vigtig. Al
møjsommeligt indsamlet Lykke kunde blive til Vanheld ved sligt
et eneste, usaligt Skridt[1].
Med tilsvarende Følelser, Glæde og Spænding, iagttoges
Ofringen af den modtagende Part. Det var jo Embedets væsentligste
Indtægt, hvorom det her drejede sig, lange Tiders sorgfrit
Udkomme, der kunde rummes i denne Offergave, "Pusefæ",
som den kaldtes i Norge og tildels i Danmark med[2]. Intet Under,
om da baade Præst og Degn af Hjertet ønskede, at ret mange
vilde hædre Brudeparret paa deres Æresdag.
Opbevarede Regnskaber viser, hvad iøvrigt jo laa i Sagens
Natur, at der var stor Forskel paa Indtægten af saadanne
Brudeofre. Medens f. Eks. Præsten i Taarnby paa Amager sjældent
drev det til mere end omkring fire Mark ved hvert Bryllup og i
Aarene 1579 og 80 overhovedet slet ikke synes at have haft
nogen Indtægt af denne Art[3],
fik Præsten i Nakskov Anders
Pedersen Perlestikker i Aaret 1620 ikke mindre end 47 1/2 Daler og
107 Mark i Brudeofre[4].
Det var menneskeligt, om Offerets Størrelse afspejlede sig i
Modtagernes Ydre, og af og til var Menigheden vistnok i Stand
til ved Hjælp heraf nede fra Kirken at tælle med. Et Brudeoffer
i Skaane fra Begyndelsen af det 19de Aarhundrede beskrives
saaledes: "Ved første Klapren med Stoledørene udbredte
Præsten sit hvide Lommetørklæde paa det ene Hjørne af Alteret,
og Klokkeren sit blaarøde ovenpaa Koralbogen, som altid laa
opslagen, selv om han ikke kunde synge efter Noder .... Den
Klokker, som jeg bedst mindes, havde een Gang for alle lagt sig
et eget Foredrag af Salmerne til, saa at enhver, der kendte ham,
kunde af hans ulige Maade at sænke, hæve, bøje saavel Stemmen
som Personen næsten paa Skilling nøjagtigt bestemme hver
enkelts Offergave"[5]. Derimod hørte det til Undtagelserne, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
