Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Vielse i Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men ogsaa mod Hofskik. Godtfolk som flest lagde sig virkelig,
om end fuldt paaklædte eller kun med en ringe Blottelse, ned i
Sengen og drog Tæppet over sig. Fyrstelige Personer satte sig i
det mindste paa Sengen, saaledes Aar 1592 Hertug Carl af
Sødermanland og Frøken Christine af Holsten[1], Aar 1596 ved
Christian den Fjerdes Kroning Hertug Johan Adolf og Kongens
Søster Frøken Augusta[2], 1634 den udvalgte Kong
Christian af Danmark og Prinsesse Sibylle[3]
og endnu Aar 1671 den danske
Prinsesse Vilhelmine Ernestine og Kurprinsen af Pfaltz[4]. Dette sidste,
at sætte sig paa Sengen, blev ogsaa efterhaanden finere Skik i
Danmark i det 17de Aarhundrede, og Forordningerne fulgte
sirligt med ved at tale om det flamske Tæppe paa Sengen, "hvorpaa
Brudefolkene kunde sidde"[5]. Men jævnere Folk fulgte endnu
fremdeles gammel Skik. Dr. Otto Sperling fortæller om sit
Bryllup i Roskilde Aar 1630, hvor tvende Søstre paa samme Dag
blev bortgiftede, at først blev han og hans Brud lagt til Sengs –
"efter Landsens Sæd med Klæderne paa" – i Brudesengen paa
Salen, og som næste Hold kom Svogeren og Svigerinden i
samme Seng[6].
Medens Brudeparret saaledes befandt sig i eller paa Sengen,
blev der holdt Taler af deres tvende Talsmænd. Oprindeligt
synes Indholdet heraf blot at have været, at nu var Bruden afleveret,
og en Tilstaaelse paa Brudgommens Vegne for Modtagelsen. Endnu
saa langt ned i Tiden som Aar 1671 beskrives Optrinet ved den
danske Prinsesse Vilhelmine Ernestines Bryllup i hertil svarende
Udtryk: "Brudeparret førtes hen til en i Salen staaende
Brudeseng, der bevogtedes af fire Oberster, Bruden sattes tilvenstre,
Brudgommen tilhøjre, og derpaa foretoges Overleveringen paa
Kongens Vegne af Rigsmarskalk Körbitz med en sirlig Tale, der
paa Brudgommens Vegne besvaredes af Dr. Peiler"[7].
Allerede tidlig havde man forsøgt at give disse Taler Fylde ved
at fremhæve Ægteparrets gensidige Pligter. De ikke faa endnu
bevarede Taler af denne Art fra det 17de Aarhundrede bugner
dog ikke af Tankevægt, men udmærker sig fortrinsvis ved en
fortvivlende Bredde. Kun sjældent støder man paa et naturligt,
end sige friskt Udtryk, og man undrer sig den Dag i Dag ligesom
den franske Udsending, der overværede Prins Christians
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
