- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
100

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være mere storladen, give Anvendelse for alle Sølvfade paa
engang, samt Lejlighed til et Utal af Retter, og dog paa samme Tid
lette Opvartningen. Det nye bestod i at inddele Maaltidet
ikke i Retter, men i Anretninger – "Sæt" eller
"Ombæringer", som de gerne kaldtes – der hver især bestod af mange
enkelte Retter. Ligesom i Søslag det enkelte Skib ikke længer
skulde kæmpe for sig, men Masserne virke i samlet Række,
saaledes brød ogsaa nu under Maaltidets Gang pludseligt en
Mængde Retter delingsvis ind og besatte alle Bordene. Skikken
skrev sig fra den romerske Republiks og Kejsertids Dage[1], og
dens Genoptagelse var et Udtryk for det paany vakte Kendskab
til Oldtiden.

I Frankrig, hvor man med Iver greb denne nye Tanke, satte
man især Pris paa, at der nu kom bestemt Plan i Ordningen:
første "Sæt" kogt, andet "Sæt" stegt, tredje "Sæt" Dessert. Sligt
agtede man ikke i Norden og overholdt det kun for tredje "Sæts",
"Konfektens" Vedkommende. De to foregaaende sammensatte
man vildt, men havde saa den Behagelighed, at man i det Par
Timer, hvert "Sæt" varede, kunde veksle i det utrolige. Og fra
et husmoderligt Synspunkt set var der den store Fordel, at man
ikke behøvede at have hver Ret i Spande- og Skippundevis, nok
til hele Selskabet, men kunde tillave paa særlig Maade hver af de
Arter "Føring", som Gæsterne havde medbragt, og med de mest
udsøgte gøre Stads af "Brudebordet".

Hvad der i Datidens Øjne gav denne nye Form for Anretning
en ejendommelig Tiltrækning, var dens Pragt. Vel bares heller
ikke tidligere Retterne om, men stod paa Bordet, hvor enhver
langede til Fadet. Men det gamle var ensformigt med et og det
samme i Fadene, og disse saavidt muligt ens. Nu dannede
allerede Indholdet et broget Skue; for hvert gammelt Familjestykke,
selv om det var det eneste i sit Slags, var her Anvendelse, men
først og fremmest gjorde "Skueretterne" et nymodens Bord
til en fortryllet Have. Thi paa disse lagdes der en overordentlig
Vægt. Mellem hvert sjette, syvende Fad skulde der nu findes en
saadan straalende Øjenlyst, og hvor det gik rigtig til, skiftede
Skueretter som de virkelige Retter ved hvert "Sæt".

Det er betegnende for Datidens Glæde herover, at ved
Beskrivelsen af Frederik den Andens Bryllupsgilde glemmer


[1]
Poul Andræ: Via Appia I, 236-42.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free