Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sender jeg dig nogen Tingest, som du kan sætte i din Urtegaard,
som jeg vel veed, at du ikke meget finder i det Land, som det er.
Kære Søster! skal du tage den sorte Bønne og sætte den i Jorden,
ligesom du sætter Ærter, og skal du tage en Stang og sætte
derhos, ligesom det var Humle. Og skal du tage den anden og
tage et Korn og sætte i Jorden, ligesom du sætter Ærter, men du
tørst ikke sætte en Stang derhos. Kære Søster! gør vel og giv
Karen Lykkesdatter og noget deraf, som hun kan og sætte"
o. s. v.[1].
Selv om Broderen i Hessen ikke var rigt beslaaet med
Lommepenge, og det maaske var misligt nok at sende en
Guldskilling den lange Vej i et Brev, saa kunde han dog vanskeligt
fundet en Gave, der mere synede af at være knapt en Bønne
værd. Blandt de vægtige Guldstykker maatte Peder Billes
oversendte Bønner tage sig løjerligt ud og har næppe undgaaet at
vække Latter.
*
Den hele Skik at "give i Skaalen" eller at "give
Bænkegave", som det ogsaa kaldtes, fordi Parret sad paa
"Brudebænken", havde noget vel ligefremt ved sig, som nok kunde
støde en finere Følelse. Dette at man saaledes overfaldt
Gæsterne, medens de sad til Bords og ikke kunde undslippe, tog dem
for een for een og afkrævede Betaling for Skaalen, raabte
Summen op og herved æggede berusede til at give for meget, karrige
og fattige til at give mere, end de ønskede – det var altsammen
gammeldags, raa Former, der nok kunde trænge til Afslibning.
Allerede før Reformationen synes man i Norden at have faaet
Øjet op herfor. Medens Brudegaver i Frankrig f. Eks. maaske
af lignende Grunde, begyndte helt at afskaffes, synes man i
Norden dog i det mindste at have været betænkt paa at henlægge
deres Aflevering til et mere passende Tidspunkt end under selve
Maaltidet; og her frembød Mandag Morgen, da Brudgommen
erlagde sin Morgengave til Bruden, et naturligt Tilknytningspunkt.
Den begyndte Udvikling, som vi saaledes synes at kunne
skimte i Norden, afbrødes eller forvirredes dog ved
Reformationens Indførelse. Nu krydsedes nemlig religiøse og
selskabelige Hensyn. Den, der tidligere maaske vilde have foretrukket
at lade Gaverne afgives om Mandagen ved Hjemkomsten fra
[1] Danske Adelsbreve, Fasc. 6; bagpaa staar skrevet
med en anden Haand: Anno Dei 1538. R. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0125.html
