Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal afgives den første Dag, da man ellers vil kunne gaa glip af
mange, "efterdi ikke alle Gæsterne, men kun den nærmeste
Slægt, er tilstede den følgende Dag"[1].
Bestemmelsen om en ungarsk Gylden som det højeste optoges
senere af Christian den Fjerde Aar 1636 for den kongelige Del
af Hertugdømmerne, dog rned det rummelige Forbehold, at det
ikke skulde gælde Gave fra Fader, Moder, Søster, Broder eller
– fremmede[2].
Men allerede forinden havde Kongen, eller hans
Kansler, begyndt den fra tilsvarende Omraader velbekendte,
voldsomme Fremgangsmaade i Danmark. Aar 1624 forbødes
det her at give Brud og Brudgom nogensomhelst
"Bænkegave", "være sig af Guld, Sølv, Tin, Klæder eller
andet, hvad for Navn det kan have, ej heller det dennem at
forskikke enten før eller siden i deres Huse". Samme Forbud
gentoges i Recessen af 1643. Og for at klare for vedkommende,
hvorledes Brudegaver var at værdsætte, tilføjedes der haanligt,
"dog skal hermed ikke være ment, hvad en Husbond eller
Hustru lade forskikke fattige Tjenestefolk og andre fattige hjemme i
deres Hus til deres Husholdnings Begyndelse og Ophold"[3].
Regeringen brød da ganske Staven over det gamle: at hvert
Ægtepar, rigt eller fattigt, skulde ved Begyndelsen af dets Bane
udstyres med "en Tærepenge, Ærepenge og Nødskilling".
Forsaavidt man imidlertid fra Forordningerne vilde slutte, at Skikken
ophørte, er der noget beroligende ved at se, hvorledes det
virkelige Liv tog sig ud, hvorledes f. Eks. Christian den Fjerde selv
efterkom sin egen Befaling.
Aar 1634 gjorde Kongen sin ældste Søns, Prins Christians
Bryllup. Enhver Form for Brudegave, "være sig af Guld, Sølv,
Tin, Klæde" o. s. v. var jo strengeligt forbudt. Ikke desto mindre
tog Brudeparret før Middagsmaaltidet om Mandagen Plads i den
store Sal, og her lod Christian den Fjerde først overrække det
sin egen Brudegave, og derpaa maatte alle tilstedeværende
fremmede Udsendinge samt Fyrster og Fyrstinder een for een frem
og aflevere deres. En pudsig Maalestok for, hvad her foregik,
afgav den franske Udsendings Færd. Han havde itide faaet Nys
om, hvad der skulde ske, og anstillede sig derfor som upasselig,
blev liggende tilsengs og sendte Bud til Christian den Fjerde for
at bede sin Fraværelse undskyldt. Sagen var – som en af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
