- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
127

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Herlighed til 30,000 Rigsdaler. Siden kom Adelen af begge
Køn, fremtrædendes hver med sin Brudeskænk, og med en
Gratulation nedlagde den paa bemeldte dugbredte Bord for
Brudeparret. Da denne Ceremoni under Herpaukers og Trompeters
Klang var til Ende, havde de et skønt Sølvtaffel, bestaaende
udi Tallerkener, Fade, Skeer, Kander, Bægre, Pokaler med
videre at opregne, dreven og slebet, forgyldt og uforgyldt, som
bedrog sig til en temmelig Summa. Siden gjorde de unge Folk
deres Kontragratulation baade i Særdeleshed og i Almindelighed,
derefter gik de tilbords . .. Her var ingen af det kongelige
Hus; men Kongen har siden forbøden ... at ingen
Brudegave maa gives eller tages under vedbørlig Straf"
[1].

*



Det fornyede Forbud mod Brudegaver udstedtes med
gunstigere Udsigt til at blive lystret end Christian den Fjerdes.
Franske Skikke bredte sig nemlig nu fra Ludvig den Fjortendes
beundrede Hof, en ny Adel gav under Enevælden Tonen an
herhjemme, og Christian den Fjerdes halvglemte Antydning af,
at man ved at modtage Brudegaver stillede sig i Klasse med
Tjenestefolk, der fik deres Bryllup gjort af deres Husbond, viste
sig nu at have efterladt en Brod, der ved Lejlighed kunde værke.
Ingen af de med den nye Rang og Titel benaadede Personer
kunde længere være bekendt at modtage Brudegaver; de, der
endnu ikke havde opnaaet Rang, kunde dog haabe snart at faa
en saadan, og følte i hvert Fald ligesaa fint som hine. I en
Haandevending var Brudegaver da afskaffede hos alle "bedre"
Folk i By som paa Land. Derfor hedder det allerede hos
Holberg (l723):

"I gamle Dage har man hittet paa den Mode, at den halve By
skulde ofre og give Brudegave. Nu, saasom Folk bli’er meer og
meer fattige, bli’er de og meer og meer storagtige og vil ingen
Brudegave have, saa det er aleneste Tjenestefolk, man ofrer til i
vore Dage"[2].

Den gamle Skik, at Husbonden gjorde disses Bryllup og hertil
indbød sine Venner, der herved forpligtedes til at sende Gave,
holdt sig endnu i længere Tid. Men dette afgjordes ganske


[1] Historisk Tidsskrift (Kristiania) III, 101-102.
[2] L. Holberg: Barselstuen, Akt. I, Scene 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free