- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
129

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brug tolv Kroner. Hans aarlige Udgift til denne Post kunde løbe
op til hundrede Kroner. Et almindeligt Bryllup ansloges til 4-500
Kroner i Skaalpenge; et stort paa 250 Gæster indbragte 1632
Kroner. Med Føje finder derfor her de allerfleste Bryllupper
Sted i Juni og Juli, den gode Aarstid. I Styg-Vejr derimod vil,
som en fornuftig Mand paa Stedet udtrykte sig, let et af to blive
Følgen. Enten naa ikke alle frem til Bryllupsgaarden, og da gaar
man Glip af forventede Penge i Skaalen; eller Gæsterne maa
ligge vejrfaste i Bryllupsgaarden, og da medgaar for megen Mad
og Drikke i Forhold til de indkomne Penge i Skaalen.

Som det vil ses, er "Skaalbryllupper", som de kaldes, her
tilsyneladende endnu langt fra at gaa af Brug. De viger kun som
i Danmark for Skam eller for Svind, men de lader sig ikke, naar
de ere i Flor, redeligt afvikle. Thi hvor ufordelagtigt end det
vidtløftige Udlaan monne være, naar Regnestykket fuldt gøres op,
saa ruller det dog ustandseligt Slægterne videre: De unge, der
skal sætte Bo, ønsker stadigt Skikken bibeholdt; og de gamle,
der har voksne Børn, vil ikke have den afskaffet, nu da just de
skal høste Frugten af et helt Livs "Drikken Bryllup"[1].

Til Tak for, hvad der lagdes i Dannekvindeskaalen, skulde
Bruden ifølge ældgammel Skik give hver af Festens Deltagere
et Vederlag. Hvori dette oprindelig har bestaaet, om
det virkelig nogensinde skulde have været af en Art, der kunde
krænke hendes kvindelige Værdighed, lader sig ikke afgøre. Saa
langt vor Kundskab rækker, havde saavel hendes Optræden
under Skaalgivningen som den Gave, hun ydede, et blot
sindbilledligt Præg.

I det 16de Aarhundrede var, som ovenfor berørt, Brudens
Færd under Skaalgivningen noget forskellig i de nordiske Lande.
I visse Egne af Norge og Sverige maatte hun følge rundt med
Skaalen og drikke enhver af Gæsterne til. I Danmark skulde hun
sidde og græde, saalænge Skaalen gik. Saaledes som Skikken
nu forekommer i Norden, forhverver i Reglen det at have erlagt
Brudegave Giveren Ret til en Dans med Bruden eller et Kys af
hende. I enkelte Egne forekommer dog ogsaa den Skik, der
sikkert er den oprindelige, at Bruden først skal give Kysset eller
Dansen og saa faar Gaven[2],
ganske som hun tidligere først skulde drikke vedkommende til.


[1]
Eilert Sundts Oplysninger om Skikken i Søndmøre, Folkevennen,
7de Aarg. (Kristiania 1858). S. 390-95.
[2] Se f. Eks. M. G. Crælius: Beskr.
öfwer Tuna Läns Fögderie (Calmar 1774). S. 213.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free