- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
154

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Brudedansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvormange der er tilbage, at ingen bliver forbigaaet"[1]. Saavel
ved det engelske som det preussiske Hof har "Fakkeldansen"
holdt sig som Bryllupsskik indtil vore Dage. En af de ældste
Gengivelser af fyrstelig Fakkeldans er vistnok hosstaaende (Fig.
26) fra det i sin Tid saa berømte burgundiske Hof.

Hvor Fakkeldansen efter det 16de Aarhundrede tabte sig i
Norden, søgte man uvilkaarligt en betryggende Erstatning
herfor i, at dog en Præst begyndte Brudedansen og saaledes signede
den. Ofte var han jo som Køgemester selvskreven dertil. Men
det er næppe tilfældigt, at et Utal af Bryllupsberetninger har
travlt med netop at fremhæve, at det var en Gejstlig, der
begyndte. Denne Tilbøjelighed lader sig forfølge lige fra det 17de
Aarhundrede til vore Dage. Om Fyns Biskop, Hans Mikkelsen,
(*d. 1651), hvis to Sønner begge paa samme Dag holdt Bryllup
paa Odense Raadhus, hedder det saaledes i en Optegnelse fra
det følgende Aarhundrede: "Gamle Folk vidste længe at
fortælle, at Biskoppen dansede Polskdans med Brudene"[2]. Og
endnu ned imod vore Dage har det været Fællesopfattelse hos
næsten alle Nordens Bønder, at et Bryllup ikke var, som det
burde, naar ikke Brudedansen blev aabnet af Præsten. Malende
beskrives dette Optrin saaledes i Skaane ved Begyndelsen af det
19de Aarhundrede:

"Først kom Bruden frem og gav med et Kniks til Kende, at
hun ønskede at begynde Dansen med Hr. Provsten. Gubben
stod da op, stillede sig i Danseposition, tog Hatten af og hilste
med Værdighed paa hele Selskabet, hvorpaa han højtideligt
svingede Bruden et Par Gange om. Samtidigt opfyldte Provstinden
sin Pligt at danse med Brudgommen, som, da han dansede med
selve Provstinden, stræbte efter at optræde med størst mulig
Værdighed samt holde Trit med Provsten. Ingen sad under
Præsteparrets Dans, alle stod op og betragtede den med ærbødig
Fryd som en Ceremoni, hvorved Dansens Glæde indviedes til
hele Selskabets Bedste. Derefter fik Polskdansen en hurtigere
Fart" o. s. v.[3].

Brudgommens og Brudens Dans med hinanden synes ikke i
det 16de Aarhundrede at have været forskellig fra den, de
dansede med de øvrige Hædersgæster. Og der er næppe heller
tilstrækkelig Grund til fra enkelte Folkeviser at slutte, at den


[1]
H. F. Feilberg: Fra Heden (Haderslev 1863). S. 96-97.
[2]
Suhm: Samlinger t. d. Danske Historie I, 2 14.
[3] Nicolovius: Folklifwet i Skytts härad
(Lund 1847). S. 161.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free