Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Sang til Dans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Fest har sunget. En dygtig Forsanger skulde kunne mange
Viser, gamle og nye. Det maatte da tidt være svært nok at holde
de forskellige ude fra hinanden. Men først og fremmest skulde
han kunne synge dem i Flugt, saa at Dansen gik efter dem. Den
Fejl, der for enhver Pris maatte undgaas, var at komme ud af
Takt, snuble over et gammeldags Udtryk eller glippende
Hukommelse, endsige helt stoppe op for at tænke sig om. Han
havde hverken skreven Tekst eller Sufflør, men maatte klare sig
selv. Det gjaldt da om med Aandsnærværelse at overvinde
Vanskelighederne, i en Hast erstatte det gammeldags Ord, det glemte
Vers med almenkendte Vendinger, der ikke voldte Anstød, paa
staaende Fod rimpe to Tekster sammen, saa at det forskellige
blev til eet.
Det er under denne Form, vi har Folkeviserne bevarede i
Opskrifter fra det 16de Aarhundrede. For at bruge moderne
Udtryk, vi har Forsangerens Ord stenografisk gengivne eller
stundom rettede paa af en Korrektør, men vi har ikke
Forfatternes oprindelige Ord. For os, der i nærværende
Sammenhæng blot ønsker at vide, hvorledes Viserne tog sig ud, naar de
i det 16de Aarhundrede foredroges til Dans ved Fest, er dette
tilstrækkeligt. Men det er en lige saa nærliggende Trang som
vanskelig Opgave: at søge bagved de foreliggende
Forsanger-Forvanskninger til de ægte, oprindelige Digterord. Alt efter
forskellige Slægtleds Syn har man i den nyere Tid forsøgt dette
snart ad digterisk og musikalsk snart ad videnskabelig sproglig
Vej.
Men den ypperste Oplysning, som vi henter fra vor Vished
om, at Folkeviser, Fest og Dans i Middelalderen hørte sammen,
er dog den, som kun ufuldkomment lader sig udtrykke i Ord,
men kræver et andet Forstaaelsens Middel. Folkevisernes
Forhold i Middelalderen forstaas først ret af den, der fra sin egen
Udvikling erindrer et Trin, hvor Følelsens Vælde var rejst, men
endnu ikke havde sondret mellem Udtrykkene, eller rettere
samtidigt havde Brug for dem alle. Enhver der fra sin Barndom
husker en Tilstand, før den Tid, da Kendskab til Bogstavskrift
eller Læsning havde afstumpet ens Opfattelses- og Udtryksevne,
men dengang da Forestilling, sungne Ord, Musik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
