Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det Maaltid er nu gjort og Gæsterne borttræde.
Den unge Brud man vil til Brudehuset lede.
Man efter gammel Vis og tænder Blussen’ an.
...........................................
Man leder Bruden saa igennem mange Stuer,
Den ene hende her, den anden dèr beskuer
[1].
Meningen med dette sidste Vers er heldigere udtrykt af en
Digter hundrede Aar efter:
Man leder hende om igennem mange Kroge.
Igennem mangen Sal, igennem mangen Laage,
Og dermed stjæles hun af Brudeskaren ud,
Og Lea føres frem i hendes Sted som Brud
[2].
Faa Bornholm omtales Brudeblus i Slutningen af det 17de
Aarhundrede: "Parret følges til Senge med Blus"[3]. Da senere
Christian den Sjette Aar 1721 i Sachsen formæledes med Sophia
Magdalena, fulgte det samlede Selskab med Lys i Hænderne
Parret til Brudekamret[4]. Længst i Norden synes Skikken at
have holdt sig i Blekinge, hvor det endnu ned mod det 19de
Aarhundrede var Brug, at Gæsterne under Sang og hver med sit Lys
i Haanden, hvilket kaldtes "Brudeblus", fulgte nygifte til Sengs.
Med disse Blus sved man Parrets Navn i Loftet, og naar man
havde forladt Brudekamret, skulde Lysene slukkes og danses i
Stykker. I dette sidste Træk er uden Tvivl Spor af den
allerældste, hedenske Skik: Blusset maatte, naar det havde skærmet
Bruden, ikke mere bruges, men skulde under Jubel tilintetgøres;
– den samme Skik, der, da Romerkirken havde faaet Haand
med i Bryllupsfestlighederne og bevæget Parret til at komme
næste Dag med Blus til Kirken for dér rigtigt at vies, saa nødigt
indlod sig paa at ofre Lysene til Alterlys, men foretrak at lade
dem sønderrive udenfor Kirken og Blusholderne brydes om de
brogede Baand, der havde smykket dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
